Kendte24. februar 2008

Bryster med ben i

Lane Jensen fik indopereret brystimplantater på sin tatovering af en barmfager kvinde, men silikonen røg ud af benet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/bizar-babs-i-ben-stort-jpg.jpg

En 30-årig tatovør syntes ikke hans tatovering af en lækker dame var livagtig nok, så i december 2007 besluttede han sig for, at gøre noget ved det. Han fik overtalt en ven, der er kirurg, til at indsætte små brystimplantater i benet, så kvinden kunne få "rigtige" bryster. Til at starte med var Lane Jensen glad for sine nye attributter på benet, det gav et flottere 3-D resultat.

Men så gik det galt. Benet begyndte at hæve voldsomt og juleaften brast såret og de små silikonepatter hoppede ud af hans venstre ben. Det lod han sig dog ikke slå ud af, han fandt sit eget kirurggrej frem, som han havde fordi han er tatovør, og fiksede selv det lille uheld. Han mistede godt nok meget væske under den lille hjemmeoperation, men det stoppede ham ikke fra endnu en gang at påtvinge sit ben nye bryster.

Men lykken varede ikke længe. Snart efter brød de små indlæg ud igen, og nu har han droppet sin fikse ide. Han har over 20 tatoveringer, men ingen af dem, har fået lidt "ekstra", som den nu knap så storbarmede kvinde. I stedet Lane Jensen blevet glødende modstander af implantater.

Sponsoreret indhold