Kendte6. maj 2020

Bryant-enke finder hjerteskærende brev

Vanessa Bryant har fundet et brev fra hendes afdøde mand, basketball-stjerne Kobe Bryant, hele fire måneder efter hans død. Hun valgte at åbne det på sin fødselsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10470639ky_redigeret.jpg
 Foto: MEGA
Den nu afdøde NBA-superstjerne Kobe Bryant har efter sin tragiske død stadig nye ord til sin nu 38-årige enke, Vanessa Bryant.
Hele fire måneder efter det fatale helikopterstyrt, som også krævede parrets 13-årige datter Giannas liv, har Vanessa Bryant fundet et brev, som stilet til hende fra hendes afdøde mand. Det skriver hun i et opslag på Instagram. 'I går fandt jeg en kuvert, der var stilet: Til mit livs kærlighed fra din papi <3. Det gav mig noget at se frem til i dag(Vanessa Bryants fødselsdag, red.).'

Uhyggeligt rammende

Næsten uhyggeligt foreseende havde Kobe Bryant fået malet et helt specielt billede på forsiden af kuverten. 'Ironien er, at Kobe havde fået tegnet et billede af mig, hvor en engel holder mig oppe, på forsiden af kuverten. Jeg savner mit livs kærlighed og min søde, lille mamacita(datteren Gianna, red.). Trods den forfærdelige familietragedie, finder Vanessa Bryant noget lys i livet. 'Jeg er taknemmelig for at vågne op til tre søde piger i dag. Jeg ville ønske, at vi alle var sammen,' slutter hun det følsomme opslag.

Lige efter fødselsdag

Vanessa Bryants fødselsdag kommer blot dage efter, at datteren Gianna ville være blevet 14 år gammel.

Den dag blev ligeledes mærket af et sorgfuldt instagramopslag, hvor også Kobe Bryants tidligere kollega på NBA-holdet Lakers Pau Gasol havde sendt en kage.

På kagen stod teksten:

'Tillykke med fødselsdagen, GIGI'

Sponsoreret indhold