Kendte7. september 2022

Bryan Rice blev rådet til at lægge låg på sin seksualitet

I dag er det en kendt sag, at sangeren er homoseksuel, men det var det bestemt ikke i starten af hans karriere
Sangeren Bryan Rice til Copenhagen Pride i 2019.
Sangeren Bryan Rice til Copenhagen Pride i 2019.
 Foto: Mikael Rieck

Karrieren toppede tidligt for Bryan Rice, der i sit første år af sangkarrieren toppede hitlisterne med singlen ”No promises”, der udkom i 2005.

Dengang var musikeren med det borgerlige navn Brian Risberg Clausen 27 år og gik fra ukendt til kendt på kort tid.

Eller det gjorde Bryan. For dengang var der stor forskel på Bryan og Brian.

Mens Bryan Rice var showmand og musiker, var Brain Risberg Clausen mere usikker og bekymret for, hvem det var, som folk henvendte sig til, når de snakkede med ham.

Det fortæller han i podcasten Ringdal og Kristensen på 24syv.

- De første mange år, var det ikke den samme person. Jeg blev faktisk rådet at pladeselskabet til at sørge for, det ikke var samme person.

- Dengang var det meget vigtigt at være hemmelig. Jeg fik at vide, at pressen var farlige. Så man skulle passe på, hvad man delte ud af, fortæller Bryan Rice.

En del af den mystik beroede blandt andet på, ikke at fortælle om sin seksualitet. Også selv om han var sprunget ud ti år før, ”No promises ” hittede.

- På bagkant kan jeg godt se nu, at jeg nok havde et pladeselskab og management, som ikke var så interesserede i af mine fans vidste, jeg var homoseksuel, selv om jeg var 27 år, siger musikeren.

- Det var ikke udtalt. Det var ikke fordi, vi havde møder, hvor det blev sagt, at ingen må vide noget. Men det lå bare i kortene, at jeg skulle være privat omkring mit forhold og den måde jeg levede på.

Det er dog mange år siden, og Brian har i dag ingen problemer med at være en og samme person på og uden for scenen. Blandt andet på grund af den coaching han selv opsøgte nogle år inde i sin karriere.

Brian Risberg Clausen blev i 2018 gift med Mads Enggaard. Sammen med skuespilleren Anne Gry Henningsen har de tre datteren Liv.

Sponsoreret indhold