Kendte28. juni 2023

Bruun Rasmussen scorede kassen på salg

Auktionsfamilien Bruun Rasmussen scorede enormt millionbeløb, der gør dem økonomisk uafhængige resten af livet
51-årige Frederik Bruun Rasmussen behøver ikke arbejde mere.
51-årige Frederik Bruun Rasmussen behøver ikke arbejde mere.
 Foto: Mathieu Saulnier

Men auktionshuset Lauritz.com kæmper for overlevelse, så vælter familien Bruun Rasmussen sig i millioner.

Frederik, Alexa og deres far Jesper Bruun Rasmussen solgte sidste år Bruun Rasmussen Kunstauktioner, som Jespers far Arne grundlagde.

Køberen var den britiske auktionsgigant Bonhams og selv om købesummen ikke blev offentliggjort, så kaldte Jesper Bruun Rasmussen salget for "det største og mest skelsættende hammerslag i Bruun Rasmussens historie".

Men regnskaberne for trekløverets private holdingselskaber afslører alligevel lidt om, hvor meget de scorede på salget.

51-årige Frederik Bruun Rasmussens FBR Holding 2015 ApS havde sidste år en indtjening på over 91 mio. kr. fra kapitalinteresser. Årets overskud efter skat ender på næsten 89 mio. kr. Egenkapitalen i selskabet steg fra 41 mio. kr. i 2021 til næsten 115 mio. kr. i 2022.

Frederiks lillesøster, 48-årige Alexa, har lige så flotte tal i sit ABR Holding 2015 ApS. Indtjeningen fra kapitalinteresser er som hos storebror over 91 mio. kr. og overskuddet efter skat lander i 2022 på 87,5 mio. kr., hvilket er en tidobling i forhold til 2021.

48 år og fri til at gøre hvad som helst eller ingenting. Alexa Bruun Rasmussen er god for et trecifret millionbeløb.
48 år og fri til at gøre hvad som helst eller ingenting. Alexa Bruun Rasmussen er god for et trecifret millionbeløb.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Egenkapitalen i Alexas holdingselskab stiger fra 45 mio. kr. i 2021 til 114 mio. kr. i 2022.

Søskendeparrets 80-årige far Jesper Bruun Rasmussen høster noget mere end ungerne.

Formuen er for stor til at 80-årige Jesper Bruun Rasmussen får ældrecheck.
Formuen er for stor til at 80-årige Jesper Bruun Rasmussen får ældrecheck.
 Foto: Jesper Sunesen

I Jespers JBR Holding 2015 ApS. er der for 2022 indtægtsført godt 121 mio. kr. fra kapitalinteresser. Overskuddet efter skat er på næsten 115 mio. kr. og egenkapitalen tager et kraftspring fra 57,5 mio. kr. i 2021 til over 168 mio. kr. i 2022.

Aktionstrioen fra Bredgade løb de senere år ind i en masse møgsager, men de nåede at forlade skuden med guldet i lommerne. Deres samlede formue er ifølge regnskaberne næsten 400 mio. kr. Dertil kommer værdien af ejendomsporteføljen.

Mon de rækker deres tidligere konkurrenter fra Lauritz.com en hjælpende hånd? Næppe.

Sponsoreret indhold