Kendte12. marts 2024

Brutalt ærlig Lily Allen: Mine børn ødelagde min karriere

Man kan hverken få eller nå det hele, lyder det fra den 38-årige sanger, der prioriterede moderskabet over popkarrieren
Lily Allen er mor til døtrene Ethel Mary på 12 og Marnie Rose på 10.
Lily Allen er mor til døtrene Ethel Mary på 12 og Marnie Rose på 10.
 Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Wauwza: Lily Allen viser røv i nøgenkjole

Mange kvinder oplever nok, at deres prioriteter ændres, når de bliver mødre.

Det skete også for hitsangeren Lily Allen, 38, der uden filter fortæller om, hvordan hun valgte moderskabet over arbejdet, og hvilke konsekvenser det fik:

– Mine børn ødelagde min karriere. Jeg elsker dem, og de fuldender mig, men når det kommer til stjernekarrieren, så ødelagde de det totalt, fortæller hun i Radio Times Podcast.

– Jeg bliver virkelig irriteret, når folk siger, man kan få det hele, for helt ærligt, det kan du ikke, slår hun kontant fast.

Lily Allen har to døtre med eks'en Sam Cooper, og i podcasten fortæller hun, at hun "valgte at trække sig og koncentere sig om sine børn", og hun er glad for beslutningen, for hendes døtre er "ret fuldendte".

– Nogle forældre vælger deres karriere over deres børn, og det er deres valg, men mine forældre var meget fraværende, da jeg var barn, fortæller sangeren, der tilføjer:

– Jeg føler, det efterlod nogle voldsomme ar, som jeg ikke vil gentage med mine børn, forklarer hun om sit valg.

Sponsoreret indhold