Kendte7. juni 2020

Brugte en halv million på operationer: Nu skrider hun fra sin 76-årige sugardaddy

Det var dyrt for amerikanske Sapphire Saint at opnå det look, hun selv kalder "blonde bimbo" . Og den 76-årige mand som betalte hele gildet, er nu ude af hendes liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sapphire.png
 Foto: Instagram/Sapphire Saint

Den 27-årige californiske kvinde Sapphire Saint skulle ikke selv have penge op af lommen for sit første indgreb.

Det klarede hendes daværende sugardaddy og nuværende eksmand, som ligesom Sapphire godt kunne lide det "fake look", fortæller hun til The Sun.

Den storbarmede Instagram-model og sugardater fortæller desuden, at de talrige operationer, som primært har været brystforstørrelser og fedtsugninger, har kostet hende (og den gavmilde bidragsyder) hele 60 tusinde pund - eller omkring 502.000 kr.

Nu er parret - den 27-årige Saint og hendes 76-årige mand - ved at gennemgå en skilsmisse, fordi de alligevel ikke havde særlig meget til fælles, viste det sig.

- Vi blev gift, men vi er lige midt i skilsmissen nu, fortæller hun, og uddyber:

- Han hjalp mig ud af en svær økonomisk situation, men vi havde faktisk ikke meget til fælles, fordi han er 76 år gammel.

Sapphire fortæller, at hun gennem hele sit liv har drømt om at ligne en levende sex-dukke og at det opsigtsvækkende udseende nu har skaffet hende en stor fanskare på internettet.

- Jeg vidste, jeg ville være et sex-ikon siden jeg var meget ung, og jeg længtes efter at bo i Hollywood og ha' en sugardaddy, siger hun.

https://imgix.seoghoer.dk/capture_1.png
 Foto: Instagram/Sapphire Saint

Den 27-årige kvinde er utroligt aktiv på de sociale medier - vist mest dem, hvor man skal være over 18. Foto: Instagram/Sapphire Saint

I dag påstår den unge kvinde, at hun selv tjener rigelige summer, så hun i fremtiden kan få foretaget endnu flere indgreb.

- Før var jeg en a-skål, men nu er jeg på en stor 30H - og de skal være endnu større. Jeg har noget, der hedder "udvidere", som betyder, at jeg kan fylde dem op hver måned, lyder det fra Sapphire, der indtil videre har været under kniven i forbindelse med intet mindre end tre brystoperationer, et nose job, indgreb ved øjnene, fedtsugning i ansigtet, fillers og botox.

Selvhypnotiserer for at virke dummere

Men for den unge kvinde med drømme om at blive den perfekte "trashy tatoverede Barbie", er det naturligvis ikke nok med et overdrevent udseende.

Også selvhypnose er den 27-årige begyndt at dyrke.

- Jeg bruger nogle timer hver dag på at praktisere hypnose. Det er fantastisk, og jeg har virkelig ændret mig. Alle mine venner og min familie har lagt mærke til, at jeg er blevet dummere, lyder det komplet vanvittige udsagn fra hende, før hun tilføjer:

- Det gør mig fnisende. Og så er jeg det pefekte vedhæng til en mand.

Resten af dagen bruger Sapphire på at pleje sine profiler på de sociale medier, shoppe, feste og som hun selv siger generelt bare "se godt ud".

Sponsoreret indhold