Bruce Willis lider af afasi, men hvad betyder det egentlig?
Onsdag kom det frem, at Bruce Willis ikke kommer til at lave flere film. På Instagram skrev ekskone Demi Moore, at ”John McClane” lider af afasi, som giver ham kognitive vanskeligheder.
Efterfølgende er det blevet beskrevet, hvordan Bruce Willis havde problemer med hukommelsen på sine seneste film, men det kan faktisk være misforstået.
For afasi, der opstår, hvis man har en sygdom i hjernen, påvirker ikke hukommelsen, men sproget.
Det fortæller Birgitte Hysse Forchhammer, der er direktør i Hjernesagen og har arbejdet som neuropsykolog på Rigshospitalet, til SE og HØR.
- Mange, der har afasi, bliver misforstået. Man tror måske, de er påvirkede eller fulde, fordi de snakker underligt eller tænker, at de ikke er så kloge, når de ikke kan udtrykke sig i hele sætninger.
Personer med afasi kan have svært ved at finde ord, danne sætninger, læse, stave og forstå andre. Derudover kan man også få problemer med tal. Det betyder dog ikke, at det er forstanden, den er gal med.
- Du kan sagtens have en velfungerende hukommelse og et velfungerende intellekt med afasi, siger Birgitte Hysse Forchhammer.
Kan huske replikker, men ikke sige dem
Afasi er med andre ord en uheldig ting at få konstateret som skuespiller, men ikke nødvendigvis på grund af hukommelsen.
- Det kan godt være, man kan huske 10 replikker, men man kan ikke sige dem. Det kan også være svært at læse manuskriptet, siger direktøren i Hjernesagen.
Afasi påvirker relationer og netværk
Afasi medfører ofte tab af sociale netværk, job og fritidsaktiviteter. Hertil kommer, at man har mistet evnen til at udtrykke tanker og følelser og dermed sprogligt at bearbejde de tab, man har lidt.
Sproget er et af vores vigtigste redskaber i kontakten med andre mennesker. Evnen til at anvende sproget er en væsentlig forudsætning for at kunne fungere i det omgivende samfund og være aktiv deltager i egen tilværelse.
Afasi påvirker ikke blot de mennesker, som rammes. Deres ægtefæller, børn og andre nære relationer oplever også en forandret tilværelse med indskrænkninger i udfoldelse og muligheder. Afasi rammer hele familien.
Kilde: Hjernesagen.dk
Den hyppigste grund til at folk bliver ramt af afasi er en blodprop eller blødning i hjernen – det man kalder et stroke.
Omkring en tredjedel af mennesker, der bliver ramt af det, får afasi.
Udover stroke kan også infektion, iltmangel, en hjernesvulst eller slag mod hovedet blandt andet føre til afasi.
I sjældne tilfælde kan afasi også være første tegn på demens.
- Personer med afasi kan godt se og høre, så det hjælper ikke at tale højere eller skrive med større bogstaver. Det er omsætning til sproglig betydning, som er påvirket, siger Birgitte Hysse Forchhammer.
Læs mere om stroke og afasi på Hjernesagen.dk