Kendte20. marts 2023

Bruce Willis' kone grådkvalt: - Har grædt hele morgenen

Filmstjernens hustru har delt en hjerteskærende video i anledningen af den sygdomsramte skuespillers fødselsdag
Emma Heming sammen med hendes kendte mand, Bruce Willis, der tidligere på året blev diagnosticeret med demens.
Emma Heming sammen med hendes kendte mand, Bruce Willis, der tidligere på året blev diagnosticeret med demens.
 Foto: Ritzau Scanpix

Normalt er fødselsdage en anledning til glæde og fejring, men for Bruce Willis' kone, Emma Heming, var det en hård dag, da filmstjernen søndag fyldte 68 år.

Det fortæller hun ærligt i en hjerteskærende video på Instagram.

- Åh, lad være med at græde, Emma, siger hun til sig selv i videoen, før hun tager en dyb indånding og fortæller om, hvordan Bruce Willils' sygdom påvirker familien.

Skuespilleren blev som bekendt tidligere på året diagnosticeret med demens, hvilket er en sygdom, som har stor påvirkning på sprog, opførsel og ikke mindst personlighed.

- Jeg har brugt morgenen på at græde, som I kan se på mine opsvulmede øjne og snottede næse, lyder det fra kendiskonen, der flere gange i videoen er ved at bryde sammen i gråd.

- Jeg synes bare, det er vigtigt, at I ser alle sider af det her. Jeg får mange beskeder fra folk, der synes, at jeg er så stærk og ikke kan forstå, hvordan jeg gør det. Men jeg har ikke noget valg, fortsætter hun.

Emma Heming understreger videre, at hun formår at overkomme situationen på grund af især hendes og Bruce Willis' to døtre, Evelyn Penn Willis og Mabel Ray Willis.

- Nogle gange er vi nødt til at tage voksen-bukserne på og komme igennem det. Og det er det, jeg gør. Men der er tidspunkter hver dag, hvor jeg er ked af det, siger hun.

Se hele den rørende video herunder:

Sponsoreret indhold