
Brooks Nader langer ud efter Gleb Savchenko: Fandt utroskabsbeskeder på telefonen

LÆS OGSÅ: Hold da helt op! Brooks Nader flasher bryster på restaurant
Den får ikke for lidt i det splinternye amerikanske realityprogram ”Love Thy Nader”.
Her følger vi Nader-familien, som blandt andet består af supermodellen og den tidligere ”Vild med dans”-deltager Brooks Nader, 28.
Og her åbner hun nok en gang op for bruddet fra ”Vild med dans”-partneren Gleb Savchenko, 41.
Nærmest fra øjeblikket, hvor eksparret begyndte at danse sammen i den amerikanske udgave af ”Vild med dans”, begyndte Brooks Nader og Gleb Savchenko at se rigtig meget til hinanden privat.

1. juledag sidste år afslørede de dog på Instagram, at de havde genfundet melodien, men i april gik hun fra den russiske danser.
Angiveligt grundet mistanke om utroskab, og det er netop utroskabsanklagerne, som Brooks Nader nu bringer op i ”Love Thy Nader”.
I første episode fortæller modellen, hvordan hun gik igennem Gleb Savchenkos telefon, da han glemte den i New York.
- Alle de billeder af mine bryster. Hvad fuck er det? Der var en million piger i den.

Under telefonkigget fandt hun også et nummer, som var kodet ind som ”trekantspige, Joshua Tree”, og her begyndte tårerne at trille.
- Jeg ved ikke en gang, hvad jeg skal sige. Jeg føler mig forrådt.
I episoden lyder det, at Gleb Savchenko afviste utroskabsanklagerne, men i episode to bliver det atter bragt op af Brooks-søstrene.
- Det er altid de mennesker, som er bekymret for, at man er dem utro, som fucking selv er utro, lyder det fra Grace Ann Nader.
- Det her er skidt. De har trekanter i Joshua Tree, siger Brooks Nader og fortsætter.
- Jeg føler mig så dum. Jeg vidste på intet tidspunkt, at det her fandt sted. Hvad hvis jeg ikke havde kigget i hans telefon? Ville jeg så stadig date ham, blive gift og få børn? Ville jeg have faldet for det?