Kendte27. marts 2023

Brooke Shields afslører: Andre Agassi gik AMOK på hende over "Venner"-scene

Skuespillerinden fortæller, at den tidligere tennisstjerne blev rasende på hende, fordi hun medvirkede i en flirtende scene i den populære tv-serie
Brooke Shields nåede at være gift med Andre Agassi i to år.
Brooke Shields nåede at være gift med Andre Agassi i to år.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke nogen hemmelighed, at forholdet mellem Brooke Shields og Andre Agassi var en smule tumultarisk og dramatisk.

Nu afslører skuespillerinden dog flere detaljer fra sit korte ægteskab med den daværende tennisstjerne.

Det gør hun i et interview med New Yorker.

Her fortæller hun blandt andet, hvordan Andre Agassi angiveligt gik fuldstændig amok, da hun havde en gæsteoptræden i den populære tv-serie "Venner".

I afsnittet spillede hun en kvinde, der var sygeligt forelsket i Joey Tribbiani (Matt LeBlanc), og under en date skulle hun blandt andet slikke hans fingre.

Arkivfoto af Andre Agassi og Brooke Shields. 
Arkivfoto af Andre Agassi og Brooke Shields.
 Foto: Scanpix Danmark

- Andre var taget med for at støtte mig, men stormede ud, da jeg slikkede Joeys fingre, siger Brooke Shields i interviewet og fortsætter:

- Han sagde: "Alle gør nar af mig nu. Du har gjort mig til grin!", og jeg prøvede at forklare ham, at det bare var for komediens skyld.

Brooke Shields fortæller videre, at Andre Agassi ikke var til at tale til ro.

Da de kom hjem, skal han angiveligt stadig have været så rasende, at han gik amok og smadrede alle sine tennistrofæer.

Andre Agassi har ikke kommenteret Brook Shields' kommentarer, men han har tidligere selv beskrevet episoden i sin biografi.

Her fortæller han lidt om, hvorfor han blev så rasende over scenen.

- Jeg har set Brooke kysse mænd på scenen før, men det har føltes anderledes. Det her var over grænsen. Jeg vil ikke lade som om, jeg ved, hvor grænsen er, men jeg ved, at håndslikkeri er over den.

Den tidligere tennisstjerne og Brooke Shields mødte hinanden til en tenniskamp i 1993. De blev gift i 1997, men fik fra hinanden to år senere.

Andre Agassi danner i dag par med Steffi Graf, som han blev gift med i 2001, og som han har to børn med.

Brooke Shields er gift med instruktøren Chris Henchy, som hun ligeledes har to børn med.

Sponsoreret indhold