Kendte31. januar 2024

Broadway-stjernen Chita Rivera er død

Chita Rivera er gået bort i en alder af 91 år
Chita Rivera opnåede en glorværdig karriere på Broadway-scenen. Hun er bedst kendt for sin rolle som Anita i stykket "West Side Story".
Chita Rivera opnåede en glorværdig karriere på Broadway-scenen. Hun er bedst kendt for sin rolle som Anita i stykket "West Side Story".
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Den ikoniske Broadway-stjerne Chita Rivera er død efter kortere tids sygdom. Hun blev 91 år gammel.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt CNN.

Dødsfaldet er blevet bekræftet af stjernens manager, Merle Frimark, som fortæller, at Chita Rivera døde tirsdag i fredfyldte omgivelser i New York.

Chita Rivera er mest kendt for sin rolle som Anita i det populære Broadway-stykke "West Side Story" fra 1957.

I løbet af sin karriere opnåede hun hele ti Tony-nomineringer, hvoraf hun har vundet to. I 2018 modtog hun den specielle Tony-pris "Lifetime Achievement in Theatre".

Sponsoreret indhold