Kendte17. september 2019

Bro skadet: Aflyser koncerter

Hitsangeren Bro er kommet til skade efter en fodboldkamp og har derfor set sig nødsaget til at aflyse sine koncerter i denne uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-09-17_kl._07.50.45.png
 (Foto: Thomas Laursen)

Havde du håbet på at skråle med på hits som ”Sydpå” og ”Døgnrytme” til en Bro-koncert i denne uge, kan du godt forberede dig på at blive skuffet.

Der bliver nemlig ingen koncerter med den 23-årige hitmager med det borgerlige navn Kevin Andreasen.

Bro er nemlig kommet til skade og har derfor set sig nødsaget til at aflyse sine koncerter i denne uge.

Det fortæller han til Ekstra Bladet:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-09-17_kl._07.50.51.png
 (Foto: Thomas Laursen)

Bro ved endnu ikke, om han skal opereres. Foto: Thomas Laursen

- I onsdags var jeg ude at spille fodbold med nogle kammerater, og så fik jeg et vrid i knæet, og det har gjort, at jeg har måttet aflyse nogle koncerter. Jeg vil ikke spille, hvis jeg ikke kan gøre det 100 procent, og det kan jeg ikke lige i øjeblikket. Jeg plejer jo at hoppe og springe rundt og give mig fuldt ud, siger han til Ekstra Bladet.

Det betyder, at koncerterne i Horsens, København, Odense og Fredericia er aflyst.

Bro ved endnu ikke, hvad der skal ske med sit skadede knæ.

Der venter ham således flere undersøgelser – og en operation kan desværre blive nødvendigt, fortæller han videre til Ekstra Bladet:

- Jeg har smerter, når jeg forsøger at gå på det. Det er ikke fordi, jeg ligger og græder, men det gør ondt. Jeg har også været nødt til at aflyse en privat ferie på grund af det.

Sponsoreret indhold