Britt Bendixen stopper snart i "Vild med dans"

Britt Bendixen har undskyldt sin uoverlagte kommentar til René Holten Poulsen..

Britt Bendixen har undskyldt sin uoverlagte kommentar til René Holten Poulsen..

Foto: Aller Media

Britt Bendixen overvejer kraftigt at pensionere sig som dommer  i"Vild med dans". 

Den populære dommer er ikke blevet kontaktet af TV2 angående en sæson mere, men svaret er klart, hvis hun får opkaldet.

Britt vil gerne tage én omgang mere, men så er festen også slut for den 77-årige dame. 

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg er jo ikke blevet spurgt endnu af TV2, men jeg forventer, at jeg bliver spurgt igen i år, og så siger jeg ja. Jeg vil gerne en enkelt gang mere, men så er det også ved at være på tide, at jeg siger stop, så jeg tager én sæson mere, fortæller Britt Bedixen.

Selvom "Vild med dans" lakker mod enden for Britt Bedixen, så vil hun komme til at savne livet i programmet.

- Jeg vil helt klart savne det meget. Det er sjovt at være med og bruge min viden om dans på en anden måde, end jeg gør i dagligdagen, og jeg har jo simpelthen mødt så mange søde, fantastiske og talentfulde mennesker igennem 'Vild med dans'. Jeg ved, at TV2 har været glade for mig, men jeg har også været glad for dem, fortæller Britt. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close