Kendte17. december 2020

Britney viser nyt hår frem: Ud med det gamle

Popprinsessen er klippet lokkerne af og viser lystigt den nye frisure frem

Forandring fryder. Bare spørg popprinsessen Britney Spears.

Den 39-årige stjerne har nemlig fået sig et lille hårklip, som hun nu glædeligt viser frem i tre nogenlunde ens billeder på sin Instagram-profil.

Britney delte billederne af den lille håropdatering på sin profil onsdag og resultatet er blevet et noget korterere look, end hun plejer.

- Har klippet mit hår. I ved, hvad de siger, skriver hun til sit opslag og fortsætter:

- Ud med det gamle, ind med det nye. Lad os bede nu.

De nye billeder af popprinsessen kommer kort tid efter, faderen, Jamie Spears, i et interview til CNN fortæller, at han ikke har talt med sin datter i flere måneder.

Det skyldes blandt andet, at Britney og hendes fader ligger i en juridisk krig om hendes personlige frihed.

Britneys far fungerer nemlig som Britneys juridiske værge, men det er ifølge hendes advokat ikke noget, hun er helt tilfreds med.

- Hun vil ikke optræde igen, hvis det er hendes far, der styrer hendes karriere, lyder det fra Britneys advokat.

Jamie Spears har været Britneys værge siden hendes umyndiggørelse tilbage i 2008. En rolle, der giver ham fuld kontrol over både hendes ejendom, penge og personlige frihed.

Se Britneys nye hår her:

Sponsoreret indhold