Britney Spears vækker opsigt (igen): Helt væk i bar røv og natkjole

Det er bestemt ikke første gang, hun danser halvnøgen rundt med et intenst og nærmest fortabt blik i øjet, men alligevel vækker Britney Spears atter engang opsigt ved at gøre netop dette.
I en række nye opslag på sangerindens favoritmedie, Instagram, kan man således nu se hende helt væk i bar røv og natkjole.
Det skriver The Sun.
Ifølge det britiske medie delte Britney Spears sine opslag forleden.
På et af dem kan man se popstjernen bagfra i en sort g-streng og nogle høje støvler.
Et andet opslag er en video af Britney Spears i en gennemsigtig natkjole, der ikke efterlader meget til fantasien, selvom sangerinden trods alt har trusser på indenunder.
I videoen danser hun rundt på bizar vis, men hun stirrer ind i kameraet.

Til opslaget har Britney Spears skrevet en lille historie om en anden natkjole.
Sangerinden fortæller nemlig, at sidste gang, hun havde sådan en på, var, da hun var til filmpremiere med skuespilleren Colin Farrel.
Det er ikke første gang, Britney Spears nævner filmstjernen.
I sin bog, "The Woman In Me", har hun tidligere afsløret, at hun gik i seng med ham to uger efter hendes famøse brud med Justin Timberlake tilbage i 2003.
Læs hele hendes opslag til videoen herunder: