Kendte12. august 2021

Britney Spears træt af "lede løgne": Citerer Selena Gomez

Sagen om værgemålet har fået Britney Spears til at dele ærligt ud på Instagram, men efter en række ubehagelige nyheder meddeler stjernen nu, at hun vil blive mere privat - med et Selena Gomez-citat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/britney_spears_citerer_selena_gomez.jpg
 Foto: MEGA

Det var en kæmpe lettelse, men også et chok, da Britney Spears begyndte at dele ærligt ud om, hvor dårligt hun har og har haft det de sidste mange år under sin fars værgemål.

Efter et par uger, hvor stjernen har bekræftet fansenes bange anelser og fået #freeebritney til at blusse op, meddeler sangerinden dog nu, at det er slut med at være så privat.

- I et system, hvor jeg har følt mig komplet håbløs i så lang tid, har jeg i det mindste en platform, jeg kan dele på, skriver Britney Spears - og citerer kollegaen Selena Gomez' hit "Kill Them With Kindness":

- Selena Gomez siger det bedst: "Verden kan være et ubehageligt sted. Jeg ved det, du ved det. Dræb dem med venlighed."

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-07-27_kl._07.22.39.png
 Foto: MEGA

Britney Spears er blevet ramt af lede løgne, siger hun. Foto: MEGA

- Desværre har nyhederne været ret ubehagelige og sagt forfærdelige og lede løgne om mig, så jeg vil dele lidt mindre fra nu af, skriver Britney Spears på sin Instagram-profil.

Opslaget er ledsaget af en madvideo, hvor en person tilbereder en smuk avokadomad, og det valg forklarer stjernen også:

- Ps: Det her er det fedeste, jeg har set i mit liv, og det inspirerede mig til at få en ny passion inden for madlavning.

- Gud velsigne jer smukke mennesker, slutter hun opslaget - efter for nylig at have meddelt i et andet, at hun nu er katolik.

Det opslag er dog slettet igen.

Selena Gomez har set Britney Spears' deling og tekst og har lagt en kommentar med en invitation som svar.

- Jeg elsker dig! Du er velkommen til at komme og lave mad med mig når som helst!

Du kan se opslaget her:

Sponsoreret indhold