Kendte25. marts 2022

Britney Spears slagter farmand: Bodyshamede hende til at overveje silikonebryster

Britney Spears langer atter engang ud efter sin far
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Britney Spears ikke er den største fan af sin egen far, Jamie Spears.

Popsangerinden er for nylig sluppet ud af det stramme greb, faderen har haft over hende efter at have fungeret som hendes værge i mere end et årti.

Og den nye status som en fri kvinde har den 40-årige popsangerinde i den grad udnyttet til at lange ud efter ham.

Det gør hun nu atter engang i et langt opslag på Instagram. Det skriver Page Six.

I opslaget beskylder Britney Spears blandt andet sin far for at bodyshame hende på brutal vis i årevis.

Ifølge sangerinden har faderen udskammet hende så meget gennem tiden, at hun i dag har problemer med sin krop.

Faktisk har hun så mange problemer, at hun for nylig overvejede at få lavet silikonebryster, fordi hendes bryster er blevet mindre efter et vægttab.

- Jeg har tabt mig tre kilo de seneste seks måneder, hvilket er meget for mig, så jeg er officielt en del af "de-små-brysters-klub", skriver hun og fortsætter:

- De er krympet. Jeg aner ikke, hvor mine bryster er blevet af.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega793999_005.jpg
 Foto: MEGA

Arkivfoto: MEGA

Ifølge Britney Spears sad faderens gamle ord fast i knolden på hende, og derfor forsøgte hun at bestille tid hos en plastikkirurg, så hun kunne få brysterne opereret større.

Da hun dukkede op til konsultationen, blev døren dog ikke åbnet, så hun tog hjem igen og begyndte at tænke over, hvorfor hun overvejede at få silikonebryster.

- Min far fortalte mig altid, at jeg var fed, og det var ikke sjovt at være den tykke pige på scenen. Det var ydmygende, lyder det fra sangerinden, som nu har besluttet, at hun lader sine bryster være, som de er, selvom de er blevet mindre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/meltdown.jpeg
 Foto: X17online.com

Det var et sammenbrud på åben gade, der var årsagen til, at Britney Spears' far blev hendes værge i 2008.

Hun opfordrer endvidere sine fans til at tænke grundigt efter, hvis de overvejer at få en kosmetisk operation.

- Jeg ville bare gerne dele det her. Husk at lave jeres research, inden I kaster jer ud i den slags, og så husk at prøve på at elske jer selv, selvom det kan være svært.

I sit opslag skriver Britney Spears også, at hun stadig kæmper med at finde sig selv, efter hun i november fik droppet værgemålet over sig.

Hun slutter af med at understrege atter engang, at hun vil forsøge at få sin far i fængsel for at have udnyttet sin magt over hende i små 14 år.

She also encouraged her social media followers to think twice about any cosmetic enhancements: “I just wanted to share this !!! Do your own research on these procedures and as hard as it may be … learn to f—king love yourself !!!”

Sponsoreret indhold