Kendte4. januar 2024

Britney Spears slår fast: - Jeg vender aldrig tilbage!

Hvis du går og håber på et nyt brag af et Britney-album, så skal du nok bare fortsætte med at lytte til dine Taylor Swift-plader. Der er nemlig absolut intet på vej fra den amerikanske popstjerne
Fans skal nok ikke forvente at se popprinsessen til MTV Video Music Awards igen.
Fans skal nok ikke forvente at se popprinsessen til MTV Video Music Awards igen.
 Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Se billederne: Britneys far har fået amputeret sit ben

Hun leverede et brag af en selvbiografi i 2023, og det har ikke overraskende plantet fornyet håb i alverdens Britney-fans om, at den 42-årige popstjerne nu har planer om at vende tilbage til musikken.

De seneste uger har der blandt andet floreret rygter om, at "...Baby One More Time"-sangerinden har hyret en række store sangskrivere inklusiv Julia Michaels og Charli XCX til at støbe et nyt popalbum sammen.

Men den Grammy-vindende sangerinde slår én gang for alle fast, at de rygter er der absolut ikke noget hold i.

Det meddeler Britney Spears i et opslag, som hun onsdag delte med sine næsten 43 millioner følgere på Instagram.

Sådan så det ud, da Britney Spears optrådte til Skanderborg Festival i 2018.
Sådan så det ud, da Britney Spears optrådte til Skanderborg Festival i 2018.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Bare så vi er enige: De fleste nyheder er skrald, skriver Britney Spears i sit opslag og fortsætter:

- De bliver ved med at sige, at jeg har henvendt mig til tilfældige mennesker for at lave et nyt album. Jeg vil aldrig vende tilbage til musikindustrien!!!

I samme opslag sætter "Crossriads"-skuespilleren en tyk, fed streg under, at hun i den grad har været med til at skrive sin egen bog. Flere medier har nemlig - ifølge Britney - skrevet, at bogen skulle være blevet udgivet uden hendes officielle godkendelse.

De prøver

Alligevel er pophåbet ikke helt ude.

Ifølge musikmagasinet Rolling Stone har Britney Spears ganske rigtigt svoret aldrig at vende tilbage til popindustrien, men det stopper ikke Team-Britney fra at prøve alligevel.

Britney Spears blev i 2021 frigjort fra sin 13 år lange umyndiggørelse.
Britney Spears blev i 2021 frigjort fra sin 13 år lange umyndiggørelse.
 Foto: Instagram/BritneySpears

- På nuværende tidspunkt er hun ikke aktivt igang med at optage, men de er ved at sammensætte nogle sange, som de vil præsentere for hende, lyder det fra en kilde tæt på popstjernen.

Julia Michaels, som ifølge rygterne er en af de sangskrivere, der pitches til Britneys potentielt nye album, har tidligere leveret numre til albummet "Glory" fra 2016.

Britney Spears fik sit store gennembrud i 1998 med hittet "...Baby One More Time".
Britney Spears fik sit store gennembrud i 1998 med hittet "...Baby One More Time".
 Foto: ©Disney Channel/Courtesy Everett Collection/MEGA

Britney Spears leverede i 2022 en duet med den britiske megastjerne Elton John i form af nummeret "Hold Me Closer", og det var en helt særlig oplevelse for popprinsessen.

- At indspille "Hold Me Closer" og sende den ud i verden var en fantastisk oplevelse. Det føltes ikke godt - det føltes fantastisk, skriver Britney om nummeret i sin bog, "Min egen stemme", der udkom på dansk i oktober.

Sponsoreret indhold