Britney Spears i kæmpe sorg: Mister ufødt baby

Det var en umådeligt lykkelig Britney Spears der i starten af april kunne fortælle, at hun og hendes forlovede, Sam Asghari skulle være forældre.
Det ville være tredje gang for Spears, mens den kommende lille ny ville være Asgharis første.
Men sent lørdag aften kunne den 40-årige sangerinde meddele sine mere end 41 millioner følgere på Instagram, at hun har mistet sin ufødte baby.
– Det er med vores dybeste sorg, at vi må meddele, at vi har mistet vores lille mirakelbaby tidligt i graviditeten, starter hun sit nyeste post på det sociale medie.
– Det her er en enormt svær tid for enhver forældre, står der videre.
Spears fortsætter og skriver, at hun og Sam måske “skulle have ventet med at dele de gode nyheder”, til hun havde været længere henne i graviditeten, men at de to var “alt for spændte” til ikke at dele det.
Artiklen fortsætter under opslaget
Men trods den triste nyhed, så skriver sangerinden, at hun og hendes kommende ægtemand alligevel ikke er færdige med forsøget på at udvide deres familie.
Det tyder heller ikke på, at hverken Spears eller Asghari endnu har opgivet håbet. I en kommentar til Spears’ opslag skriver han, at “vi vil snart opleve et mirakel”.
Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA
Hun er i forvejen mor til sønnerne Sean på 16 og Jayden på 15, som hun fik med sin eksmand, Kevin Federline.