Kendte3. august 2023

Britney Spears' eksmand anholdt for stalking

Det er kun et år siden, han brød ind i popstjernens hus midt under hendes bryllup. Nu er den gal igen for
Britney
Britney Spears' eksmand er blevet anholdt igen, igen, igen...
 Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

Britney Spears' eksmand, Jason Alexander, er blevet anholdt for stalking.

Han blev anholdt onsdag formiddag lokal tid i Tennessee, USA, men det er uvist, om han stadig er bag tremmer, eller om han er blevet løsladt på kaution.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie vides det heller ikke, hvem Jason Alexander angiveligt har stalket, men det tyder ikke på, at det var Britney Spears, da hun tirsdag delte en dansevideo på Instagram.

Den 41-årige blev i marts gift med en kvinde ved navn Rebecca Bell, så det spekuleres i, om det er hende, der har anmeldt ham, men dette er ikke blevet bekræftet.

Jason Alexander, Britney Spears' childhood friend who was married to her before the marriage was annulled in 2004, poses during the opening of the Beverly Hills Pimps and Hos clothing store, to benefit Peace Over Violence, Friday, Dec. 8, 2006, in Los Angeles. (AP Photo/Danny Moloshok)
Arkivfoto af Jason Alexander taget i 2006.
 Foto: Ritzau Scanpix

Jason Alexander var gift med Britney Spears i 55 timer tilbage i 2004, og han blev så sent som sidste år anholdt, da han bevæbnet med en kniv brød ind i hendes hjem midt under hendes bryllup.

Her nåede han hele vejen op til popstjernens soveværelsesdør, før nogle af hendes ansatte fik slæbt ham udenfor og holdt ham nede, indtil politiet ankom.

Britney Spears fik dengang et tre år langt polititilhold mod Jason Alexander, ligesom han blev sigtet for alt fra stalking til hærværk og ulovlig indtrængen.

Jason Alexander måtte efterfølgende sidde 128 dage bag tremmer.

Han og Britney Spears mødte hinanden, da de var børn og blev gift i Las Vegas midt om natten tilbage i 2004. Ægteskabet varede dog kun 55 timer, før det blev annulleret.

Jason Alexander udtalte i september, at han crashede sangerindens bryllup, fordi han ikke troede på, at hun skulle giftes, og han derfor "ville se det med sine egne øjne".

- Jeg var der ikke for at gøre skade. Jeg ville bare tale med Britney og sikre mig, at hun var okay, og at det virkelig var dét, hun ønskede., sagde han dengang til Daily Mail og fortsatte:

- Jeg var bange for, at hun blev presset til det. Jeg tror, det hele er fake. Et Hollywood-show. Hun ser ikke glad ud. Ægteskabet er ikke ægte.

Sponsoreret indhold