Annonce
Kendte3 timer siden

Britney Spears efter ny julefejde med familien: - Jeg vil helt sikkert overraske jer snart

Britney sender sarkastisk julehilsen til familien og lover "et uventet gensyn" efter at være blevet udeladt fra deres fejring med hendes søn
Bliver Britney Spears eller hendes liv nogensinde normalt? Man har efterhånden sin tvivl.
Bliver Britney Spears eller hendes liv nogensinde normalt? Man har efterhånden sin tvivl.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Britney Spears fanget spritstiv bag rattet

Julen blev alt andet end fredelig for Britney Spears, der nu er gået til tasterne og sender en både sarkastisk og isnende besked til sin nærmeste familie.

Og det er tydeligt, at noget havde ramt hende hårdt.

- Glædelig forsinket jul til min smukke familie, som aldrig har manglet respekt over for mig, aldrig har skadet mig, aldrig har gjort noget fuldstændig utilgiveligt eller forårsaget en ufattelig form for traume. Den slags man ikke kan hele, lyder det blandt andet.

Hun følger op med en ny stikpille,

- Jeg er virkelig ked af, at jeg havde travlt denne jul, men jeg skal helt sikkert komme og overraske jer snart … jeg kan næsten ikke vente.

Annonce

Det opsigtsvækkende opslag kommer få dage efter, at Britneys søster, Jamie Lynn Spears, delte et familiebillede fra julen i Louisiana.

På billedet ses Jamie Lynn sammen med hendes mand, Jamie Watson, deres døtre Maddie og Ivey, samt moren Lynne Spears – og ikke mindst Britneys ældste søn, Sean Preston.

Britneys reaktion lader ikke meget tvivl tilbage: Hun føler sig forbigået. Og vreden er tilsyneladende ikke kun rettet mod søsteren, men hele flokken.

Annonce

Mens Sean Preston tilbragte julen med Jamie Lynn og resten af familien, valgte Britney at fejre højtiden med sin yngste søn, Jayden, 19.

De to har angiveligt haft en "fantastisk" dag sammen, rapporterer TMZ.

Britney og hendes sønner har ellers haft et anstrengt forhold siden hun i 2008 mistede forældremyndigheden. I 2022 tog sønnerne offentligt afstand fra deres mor og beskyldte hende for at have påført dem "følelsesmæssig skade".

Året efter flyttede de til Hawaii med deres far, Kevin Federline, og hans kone.

Men Jayden og Britney har det seneste år forsøgt at finde hinanden igen. Ifølge kilder har de to mødtes flere gange, og relationen er langsomt ved at blive genopbygget.

Annonce

Sponsoreret indhold