Kendte27. september 2023

Britney Spears chokerer: Har sår allevegne efter vild knivedans

Popsangerinden har mystiske mærker rundt omkring på kroppen efter bizar dans med knive, hun ellers påstod var legetøjsknive
Britney Spears har mystiske mærker rundt omkring på kroppen efter bizar knivedans.
Britney Spears har mystiske mærker rundt omkring på kroppen efter bizar knivedans.
 Foto: Screenshot

Det kan godt være, at Britney Spears forleden nægtede at have danset rundt med rigtige knive i hænderne, men det er der ikke mange, der tror på nu.

Det skyldes nemlig, at popsangerinden har delt en ny video, hvor hun atter engang danser løs i samme outfit som forleden, men hvor hun denne gang har mystiske sår og mærker rundt omkring på kroppen.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie delte Britney Spears den nye video natten til onsdag dansk tid.

Hun har siden slettet videoen igen, men TMZ nåede at gemme den, således at den kan ses herunder:

I videoen kan man se, at Britney Spears har bandage på sin ene arm, ligesom hun har mærker og sår på både ben og baller.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da hun dansede med knivene:

Britney Spears har ikke forklaret, hvorfor hun har mærker allevegne på kroppen, selvom hun altså nægtede at have danset med rigtige knive.

I stedet har hun delt en ny dansevideo, hvor hun beder folk om at slappe af omkring knivene:

Det er dog ikke første gang, der er bekymring for Britney Spears og hendes forhold til knive.

Da hendes famøse formynderskab sluttede, kom det - ifølge TMZ - frem, at eksperter rådede til, at sangerinden ikke kom i nærheden af knive.

Det skyldes angiveligt, at hun har haft et bizart forhold til knive, da hun var indlagt på psykiatrisk afdeling.

Her skal hun efter sigende have brugt knive som bekyttelse, fordi hun var paranoid og var sikker på, at "nogle ville komme efter hende".

Ifølge kilder skal hun i kølvandet på sit afsluttede formynderskab have gemt knive i alle værelser i sit hjem, så hun kan beskytte sig selv.

Sponsoreret indhold