Kendte15. august 2023

Britney Spears: Botox fik mig til at se smadret ud

Popprinsessen er ikke fan af det ellers så populære skønhedspræparat, som alverdens kendisser ellers ikke kan få nok af
Britney Spears er ikke den store botox-fan.
Britney Spears er ikke den store botox-fan.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Se videoen: Halvnøgen Britney Spears gnubber sig op af stripperstang

Botox har i årvevis været mange mænd og kvinders vej til ungdommens kilde.

Det er dog ikke alle, der reagerer lige positivt på at få sprøjtet det muskellammende mirakelmiddel ind i fjæset - blandt dem er den 41-årige popstjerne Britney Spears.

"Toxic"-sangerinden kunne lørdag dele et længere opslag med sine 42,1 millioner Instagram-følgere, hvor hun fortæller, at hun ikke just har været heldig med sit botox-brug.

- Jeg fik Botox, og jeg var egentlig ikke tilfreds med det, fordi det fik min pande til at hæve op, siger Britney i videoopslaget og fortsætter:

Britney Spears kalder det direkte meningsløst at bruge så mange penge på botox, når man alligevel kommer til at se underlig ud, siger hun.
Britney Spears kalder det direkte meningsløst at bruge så mange penge på botox, når man alligevel kommer til at se underlig ud, siger hun.
 Foto: Scanpix Denmark

- Det fik derefter tyngden af mine øjenlåg til at hænge, og det så bogstaveligt talt ud som om, nogen havde slået mig.

- At betale så mange penge for at se ud, som om nogen har slået dig, de første to uger... Hvad er pointen?

Den Grammy-vindende sangerinde afslører også, at hun tidligere har brugt hele 4000 dollars (27.285 kr.) på en enkelt omgang botox og tilføjer, at hun helt har droppet nogensinde at konsultere en plastiklæge i Los Angeles igen.

I stedet gør Brit Brit et stort nummer ud af at tale brandvarmt om et skønhedsprodukt fra virksomheden SiO, som hun samtidig har klasket i panden på sig selv i videoen.

Britney er ikke bleg for at afsløre, hvilke behandlinger hun har fået lavet. Hun fortæller blandt andet fans, at noget af det første, hun fik lavet, var at få lavet læberne en smule større. 
Britney er ikke bleg for at afsløre, hvilke behandlinger hun har fået lavet. Hun fortæller blandt andet fans, at noget af det første, hun fik lavet, var at få lavet læberne en smule større.
 Foto: Ritzau Scanpix

Og selvom det lugter enormt meget af reklame, så har popprinsessen altså ikke markeret sit opslag eller delt links til produktet, så det er muligvis bare sangerindens helt private anbefaling til sine mange fans.

Britney har senest formået at vække opsigt med sin nyindkøbte stripperstang, som hun dansede lystigt rundt på i et andet Instagram-opslag.

Se Britneys opslag her:

Sponsoreret indhold