Kendte17. november 2021

Britney hylder fans: - I har reddet mit liv

Første videohilsen fra verdensstjernen går direkte til de mange, der har været en del af #Freebritney-bevægelsen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Britney Spears går nu ud med en direkte hyldest til de tusindvis af fans, der de seneste år har kæmpet for hende i #Freebritney-bevægelsen.

Det sker i en videohilsen på Instagram, der onsdag aften var set mere end syv millioner gange:

- You guys rocks, siger hun blandt andet.

- Jeg mener ærligt talt, at I - på en måde - har reddet mit liv. 100 procent.

Giver stort interview til Oprah

Reaktionen, som du kan se herover, kommer efter Britney Spears forleden endelig slap fri af det formynderi, hendes far i 13 år har stået i spidsen for.

Fremover har hun selv hele ansvaret for sit liv og den massive millionformue, hun har opbygget gennem en succesrig musikalsk karriere.

Videohilsenen er i øvrigt langt fra sidste gang, vi hører fra musikstjernen. Hun stiller nemlig om kort tid op til et stort, afslørende interview hos ingen ringere end Oprah.

Sponsoreret indhold