Kendte26. januar 2021
Britisk tv-serie om coronapandemien på vej
Kenneth Branagh skal spille hovedrollen som premierminister Boris Johnson

Foto: MEGA
Selvom coronaen stadig er om ørene på os, er britiske Sky TV allerede i fuld gang med planerne med en dramaserie om pandemien i Storbrittanien.
Det skriver TV Insider.
Skuespilleren Kenneth Branagh, der blandt andet er kendt fra Cristopher Nolan-filmen "Tenet", får hovedrollen i serien, hvor han skal spille den britiske premierminister Boris Johnson.
Serien kommer til at handle om, hvordan Boris Johnson leder landet gennem pandemien, og hvordan han selv bliver ramt af viruset.
Tv-serien vil blive instrueret af Michael Winterbottom og får premiere i efteråret 2022.