Kendte25. august 2022

Brigitte Nielsen blev mor som 54-årig, nu opfordrer hun unge kvinder: Vent med at få børn

Det var ikke nemt at blive gravid i en sen alder, men graviditeten var den lykkeligste, lyder det fra Brigitte Nielsen
Brigitte Nielsen
Ifølge Brigitte Nielsen har hendes alder haft stor indflydelse på livet som mor.
 Foto: Vogue Scandinavia

Egentlig havde hun kun 2,5 procent chance for at blive gravid, da hun var i fertilitetsbehandling, men alligevel lykkedes det Brigitte Nielsen i en alder af 54 år at blive gravid. I dag er datteren Frida fire år.

58-årige Brigitte Nielsen åbner i den nyeste udgave af Vogue Scandinavia op om sit privatliv, og hvordan det har været at blive gravid og være mor som 54-årig.

Skuespillerinden har fire sønner fra tidligere forhold, men for hende har det været helt særligt at få lille Frida så sent på trods af besværet.

- Selvfølgelig er det at strække den at blive gravid som 54-årig, siger Brigitte Nielsen til Vogue Scandinavia og fortæller, at det tog hende ti år at blive gravid med Frida.

Brigitte Nielsen viser også, at hun som 58-årig fint kan leve op til 80'ernes modelbilleder af hende.
Brigitte Nielsen viser også, at hun som 58-årig fint kan leve op til 80'ernes modelbilleder af hende.
 Foto: Vogue Scandinavia

Men Brigitte Nielsen mener ikke, at hun er mindre en mor nu, end da hun var ung. I stedet mener hun, at de ekstra år gør hende bedre.

- Jeg siger til kvinder idag, hvis de er gravide, og det er det, de vil, gør det. Men hvis I kan så frys jeres æg, bare vent. Bare vent. For I ændrer jer meget. Måske ikke vent til I er min alder, men tag jeres tid, forklarer hun.

Brigitte Nielsen har datteren Frida sammen med den italienske filminstruktør Mattia Dessi, som hun mødte, da hun var 40, og han var 25.

Du kan læse hele interviewet med Brigitte Nielsen i den nyeste udgave af Vogue Scandinavia.

Sponsoreret indhold