Kendte9. marts 2022

Brian Austin Green skal være far igen: Det var ikke planlagt

Det kom som en glædelig overraskelse, da skuespilleren og dansekæresten, Sharna Burgess kunne fortælle, at de skulle være forældre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/microsoftteams-image_13.png
 Foto: MEGA

I starten af februar kunne den tidligere ”Beverly Hills 90210”-skuespiller Brian Austin Green, 48, og hans kæreste, den professionelle danser, Sharna Burgess, dele nyheden om, at de skal være forældre.

Det kastede en del lykønskninger af sig, og det lader bestemt også til, at parret selv ser frem til familieforøgelsen.

– Vi ser enormt meget frem til at byde vores lille dreng velkommen til verden omkring den 4. juli. Både Sharna og jeg kan ikke vente med at se og holde vores søn i armene, lød det dengang fra skuespilleren.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men nu kan parret afsløre, at trods det er en glædelig nyhed, så skete det bestemt ikke med parrets gode vilje.

Mandag valgte danseren nemlig at lave en klassisk spørgerunde med sine fans på Instagram, og her blev hun spurgt, hvorvidt graviditeten kom som en overraskelse eller ej.

– Ahhhh ja! Ja, det var bestemt en overraskelse. Jeg var på p-piller, da det skete, afslører hun.

Hun fortæller dog videre, at både hun og Green havde overvejet at ”prøve” – men først omkring slutningen af 2022, men ”universet havde sine egne planer”, skriver hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega792638_001.jpg
 Foto: MEGA

Brian Austin Green og Sharna Burgess tilbage i oktober 2021. Foto: MEGA

Danseren understreger videre, at hun er overbevist om, det betyder, timingen er den helt rette, og eftersom de begge vidste, de ønskede sig et barn sammen, så ”hvorfor ikke nu”.

Den kommende lille søn vil være Brian Austin Greens femte barn. Sammen med sin ekskæreste Vanessa Marcil har han den 19-årige datter, Kassius, mens han med sin ekskone, Megan Fox har Noah på ni, Bodhi på otte og Journey på fem.

Skuespilleren og Megan Fox blev gift tilbage i 2010, men de lod sig separere i starten af 2020.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brian_austin_green_0.jpg
 Foto: MEGA

Brian Austin Green bliver om få måneder far for femte gang. Foto: MEGA

Bare få måneder senere begyndte rygterne at florere om, hvorvidt han og Burgess havde fundet kærligheden til hinanden. Først i starten af 2021 bekræftede skuespilleren forholdet, og kort tid efter konkurrerede han i den amerikanske version af ”Vild med dans” med Burgess som sin partner.

Sponsoreret indhold