Kendte1. juli 2020

Brian Austin Green set med ny model

"Beverly Hills 90210"-stjernen er atter set med en ny kvinde, efter det maj kom frem, han skal skilles fra Megan Fox
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega418376_090_0.jpg
 Foto: MEGA

Noget tyder på, at Brian Austin Green ikke sidder derhjemme og græder salte tårer over sin skilsmisse.

I midten af juni blev han set sammen med Courtney Stodden, og nu lufter han så en ny model.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20200701-110140-7-1920x1279we.jpg
 Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

Brian Austin Green med sin storsmilende model. Foto: Splashnews.cin/Splash/Ritzau Scanpix

Tirsdag blev han set sammen med den australske model Tina Louise. De to ville spise frokost sammen på Sugar Taco i Los Angeles, men stedet var lukket, og de gik derfor om hjørnet for at fylde maverne.

TMZ' fotograf fik fanget ham på video og spurgte, om den 46-årige skuespiller havde gode råd til single fyre under coronapandemien.

- Tag en maske på, lød det tørt fra Brian Austin Green, der selv havde en ansigtsmaske hængende om halsen.

Det var i sin podcast "...With Brian Austin Green", hvor skuespilleren ærligt fortalte, at hans hustru Megan Fox havde trukket stikket på deres 10 år lange ægteskab, mens han stadig håbede, de på et tidspunkt kunne finde sammen igen.

- Hun sagde: "Jeg har indset, at mens jeg var i udlandet for at arbejde alene, så føler jeg mig mere som mig selv og kunne bedre li' mig selv, og det, tror jeg, er noget jeg vil prøve", fortalte han i podcasten.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega667551_005.jpg
 Foto: MEGA

Megan Fox og Brian Austin Green sammen på den røde løber. Foto: MEGA

Parret har sammen tre børn: Noah på syv, Bodhi på seks og Journey på tre.

Megan Fox har også en ny mand i sit liv: Hun fletter fingre og deler mundvand med rapperen Machine Gun Kelly.

Sponsoreret indhold