Kendte16. juli 2020

Brian Austin Green har fundet kærligheden: Se hans mange krav

På noget nær ingen tid har skuespiller Brian Austin Green formået at komme ud af sit forhold med Megan Fox og straks kaste sin kærlighed på en ny kvinde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 46-årige ”Beverly Hills 90210”-skuespiller har ikke ligefrem ligget på den lade side, når det kommer til at finde nye damebekendtskaber, efter det i maj måned kom frem, at han skal skilles fra sin kone Megan Fox, 34.

Og selv om skuespilleren ikke har lagt skjul på, at bruddet fra sin smukke hustru langt fra var hans ønske, så er han umiddelbart kommet videre.

Der har nemlig længe floreret rygter om adskillige nye damebekendtskaber. Nu tyder noget dog imidlertid på, at den garvede skuespiller har truffet et valg om, hvilken kvinde han satser på.

https://imgix.seoghoer.dk/brian_austin_green_.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Det skriver Hollywood Life.

Green er både blevet spottet sammen med 25-årige Courtney Stodden, der i sin tid blev kendt som "barnebruden", fordi hun som 16-årig giftede sig med en 35 år ældre mand.

Men han er ligeledes blevet set sammen med den 38-årige model Tina Louise – og det er således angiveligt hende, som på nuværende tidspunkt har stjålet skuespillerens hjerte.

Det der med kærlighed er dog ikke nødvendigvis en dans på roser. Brian Austin Green har nemlig flere krav til sin nye flamme:

Han ved, at hvis det skal blive til noget, skal de være hinandens type, forklarer en kilde angiveligt ifølge mediet.

Hun er nødt til at have det godt med hans børn, hans eks og alt, hvad der følger med.

Kilden uddyber desuden, at forholdet mellem skuespillerens og hans nye modelkæreste stadig er meget nyt, og at de på nuværende forsøger at lære hinanden bedre at kende.

Men noget tyder på, at ”David Silver” har det perfekt trods den forestående skilsmisse fra Megan Fox:

Alting tegner virkelig godt lige nu, Tina gør ham virkelig glad, og det er det, der er brug for lige nu, afslører kilden.

Austin Green og Megan Fox blev gift i 2010. Parret har tre børn sammen: Noah Shannon Green, syv, Bodhi Ransom Green, seks, og Journey River Green, tre.

Derudover har Green sønnen Kassius Lijah Marcil-Green på 18 år sammen skuespilleren Vanessa Marcil.

Sponsoreret indhold