Kendte15. april 2020

Brandon Jenner: Så lidt så jeg min far som barn

Caitlyn Jenners søn Brandon Jenner åbner i ny bog op om, hvor lidt han egentlig så sin kendis-far som barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brandon-jenner.png
 Foto: MEGA

I Brandon Jenners nye bog, "To Me, He Was Just Dad", som er en samling af 40 essays skrevet af personer, der er vokset op med kendte forældre, fortæller han, at han næsten ikke så noget til sin berømte far, Caitlyn Jenner. Og slet ikke efter hun giftede sig med Kris Jenner.

Caitlyn Jenner, der dengang hed Bruce Jenner, var kendt som en af verdens bedste atleter og var en megastjerne i USA.

- Jeg så ikke min far meget mere end seks gange i alderen otte til 25, skriver Brandon i den nye bog ifølge Page Six.

Brandon tilføjer, at når han endelig var sammen med sin far, så føltes det på ingen måde ægte eller autentisk.

- Desværre føltes de sjældne udvekslinger mere som iscenesatte fotomuligheder end at skabe ægte bånd, skriver han.

- Faktisk var det iscenesatte muligheder for at tage billeder til "familie"-julekort.

- Efter far mødte og giftede sig med Kris, blev familien en forretning for ham, og jeg holdte mig væk det meste af mine teenageår. Jeg ville ikke være en del af deres dynamik. Jeg ved dog nu, at far var ret ulykkelig i det hjem og følte, at han ikke blev behandlet ordentligt.

I bogen fortæller Bradon også om, hvordan Caitlyn gav ham en cykel til 1.700 kroner, som han måtte love at betale pengene tilbage for, når han blev ældre.

- Jeg var otte år og havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle skaffe de penge.

I de seneste år er far og søn dog blevet tættere, og Brandon fortæller, at han er ked af, at Caitlyn ikke begyndte sin transformation fra Bruce til Caitlyn noget før.

- Ikke kun fordi jeg tror, hun ville have været lykkeligere, men fordi jeg tror, vi kunne have haft bygget et stærkere forhold tidligere.

Sponsoreret indhold