Kendte16. august 2023

Bradley Cooper lagt for had over stor næse

Filmstjernen får drøje hug for størrelsen på den legemsdel, han bruger til at lugte med
Bradley Cooper attends The Metropolitan Museum of Art's Costume Institute benefit gala celebrating the opening of the "In America: An Anthology of Fashion" exhibition on Monday, May 2, 2022, in New York. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Bradley Cooper er havnet i lidt af en shitstorm.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Han havde sikkert glædet sig super meget, men premieren på den første teaser til filmen "Maestro" blev i stedet en rigtig skidt omgang for Bradley Cooper.

I stedet for at få fans til at glæde sig til at se storfilmen, så er skuespilleren nemlig blevet lagt for had.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie skyldes shitstormen mod Bradley Cooper hans store, falske næse i teaseren.

Filmen handler nemlig om den jødiske komponist Leonard Bernstein, og mange beskylder nu filmstjernen for at gøre det samme mod jøder, som hvide mennesker gør mod sorte, når de maler sig mørke i ansigtet - også kendt som blackfacing.

Det er Bradley Cooper selv, der er instruktør på "Maestro".

Stjerneinstruktørerne Steven Spielberg og Martin Scorsese er tilknyttet filmen som producere, og der har længe været stor hype om den.

Den hype er dog altså nu overskygget af Bradley Coopers næse.

- Hvis Bradley Cooper kunne spille elefantmanden i "The Elephant Man" uden proteser, så bør han også være i stand til at spille en jødisk mand uden proteserer, siger "Doctor Who"-skuespillerinden Tracy-Ann Oberman og hentyder til filmen om en mand født med et deformt ansigt.

- Hvis han skal bære en protese som sin næse, så er det for mig og mange andre det samme som Black-Face eller Yellow-Face, lyder det videre fra skuespillerinden.

Flere på sociale medier påpeger desuden, at Bradley Coopers næse er bemærkelsesværdigt større end Leonard Bernsteins var.

- Jeg har lige set et billede af den rigtige Leonard Bernstein, og den store, falske og antisemitistiske næse på Bradley Cooper var altså virkelig ikke nødvendig, skriver en på Twitter for eksempel.

Bradley Cooper har ikke kommenteret kritikken.

Ifølge eksperter spår de skuespilleren til at have en stor chance for at vinde en Oscar for sin rolle i "Maestro".

Hans største konkurrent er - ifølge dem - Cillian Murphy, der heller ikke er jøde, men der ligesom Bradley Cooper har spillet en jøde.

Det gjorde han i filmen "Oppenheimer", der handler om faderen til atombomben, J. Robert Oppenheimer.

Se Bradley Coopers næse i teaseren til "Maestro" herunder:

Sponsoreret indhold