Kendte5. oktober 2022

Brad Pitt-lejren svarer igen på Angelina Jolies vilde anklager: - Hendes historie ændrer sig konstant

Angelina Jolie har ifølge en kilde i Brad Pitts lejr travlt med konstant at lave om på sin historie om, hvad der egentlig skete mellem hende, børnene og skuespilleren
Dramaet mellem det forhenværende Hollywood-par er langt fra forbi.
Dramaet mellem det forhenværende Hollywood-par er langt fra forbi.
 Foto: AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: FBI-dokumenter afslører: Det skete der på Brad Pitts og Angelina Jolies' famøse flyvetur

Sagen mellem Angelina Jolie og Brad Pitt begynder efterhånden at ligne en Heard-Depp-historie.

Den store retsstrid mellem det forhenværende ægtepar er langt fra forbi, efter der tirsdag kom nye beretninger om vold frem.

Den 47-årige Jolie anklager nemlig sin eksmand for at have været voldelig adskillige gange over for både hende og deres fælles børn, og det har nu fået venner af den 58-årige Pitt til at forsvare ham.

En kilde tæt på "Bullet Train"-stjernen har ikke andet end forargelse tilovers for Angelinas version af det, der angiveligt fandt sted på den famøse flyvetur i 2016.

Der har i årevis været iskold luft mellem det tidligere ægtepar, Brad Pitt og Angelina Jolie.
Der har i årevis været iskold luft mellem det tidligere ægtepar, Brad Pitt og Angelina Jolie.
 Foto: Carl Court/AFP/Ritzau Scanpix

Kilden tæt på Pitt mener nemlig, at Jolies historie "konstant forandrer sig". Det skriver RadarOnline.

Tirsdag kunne en række nye retsdokumenter afsløre, at "Blonde"-produceren skulle have taget kvælertag på et af parrets seks børn, mens han også skulle have slået et af de andre børn i hovedet.

Det afviser en kilde fra Brad Pitt-lejren dog.

- Hun bliver ved med at rode op i, genleve og genskabe sin beskrivelse af en begivenhed, der fandt sted for seks år siden ved at tilføje information, der er fuldstændig usandt, hver gang hun ikke får det, som hun vil have det.

- Hendes historie ændrer sig konstant.

Angelina Jolie med fire af sine i alt seks børn til premieren på "Maleficent: Mistress of Evil" i 2019.
Angelina Jolie med fire af sine i alt seks børn til premieren på "Maleficent: Mistress of Evil" i 2019.
 Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Det fremgår desuden af dokumenterne, at Pitt formåede at hælde øl og rødvin ud over flere af børnene, og at skænderiet fik sin spæde start på flyets toilet, fordi Pitt mente, at Angelina udviste børnene "for meget ærbødighed".

- Pitt greb Jolie om hovedet og ruskede hende, og så ruskede han hende i skuldrene, inden han skubbede hende ind i badeværelsets væg, står der i retsdokumenterne.

- Da et af børnene verbalt forsvarede Jolie, kastede Pitt sig mod barnet, mens Jolie greb om ham bagfra for at forsøge at stoppe ham.

Både FBI og The Los Angeles County Department of Children and Family Services har tidligere undersøgt Brad Pitt for børnemishandling. Begge sager blev lukket.

Angelina Jolie søgte om skilsmissen kort tid efter flyhændelsen.

Og midt i al familiedramaet skændes Pitt og Jolie også om deres franske vinslot, hvor de blev gift i 2014.

Sponsoreret indhold