Kendte20. januar 2020

Brad og Jennifer havde SØD genforening - og nettet gik selvfølgelig amok

Endnu engang fik Hollywoods sødeste eks-par, Brad Pitt og Jennifer Aniston, nettet til at gå amok, da de delte et ømt og kærligt øjeblik under det nyligt afholdte SAG Awards
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jennifer_aniston_og_brad_pitt.jpg
 (Foto: MEGA)

Det kan godt være, at de blev skilt tilbage i 2005. Men det betyder altså langtfra, at Hollywoods ekspar nummer 1 – Brad Pitt og Jennifer Aniston – ikke nyder hinandens selskab stadigvæk.

Senest var det natten til mandag dansk, at de to skuespillere tilbagte tid sammen til SAG Awards - og man må tilføje, at det blev et både ømt og kærligt gensyn for eksparret.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jennifer_aniston.jpg
 (Foto: MEGA)

Jennifer Aniston med sin pris. Foto: MEGA

Både Brad Pitt, 56, og ekskonen Jennifer Aniston, 50, kunne lykønske hinanden – for de løb begge med priser under den prestigefyldte prisfest, der blev afholdt i Shrine Auditorium i Los Angeles.

Jennifer Aniston kunne lade sig hylde som vinder i kategorien ”Outstanding Performance by a Female Actor in a Drama Series” for sin præstation i “The Morning Show”.

Da hun gik på scenen for at modtage sin pris, stod en stolt Brad Pitt og fulgte med fra baglokalet – og det billede blev naturligvis foreviget af pressen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kameraerne var også fremme, da de to ekskærester mødtes i backstage-området efter prisfesten – og her kunne parret altså heller ikke skjule, at de stadig har det overordentligt godt sammen.

Brad Pitt vandt selv en pris i kategorien “Best Supporting Actor in a Motion Picture” for sin rolle i ”Once Upon A Time … In Hollywood”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Brad Pitt kom med en kæk kommentar om sit dating-liv, da han modtog prisen. Foto: MEGA

Brad Pitt og Jennifer Aniston var sammen i perioden 2000-2005, inden Brad Pitt som bekendt fandt sammen med – og senere på dramatisk vis blev skilt fra – Angelina Jolie.

Siden bruddet har der floreret talrige rygter om, hvem der nu har stjålet Brad Pitts hjerte.

Artiklen fortsætter under billedet...

Og der har sågar floreret rygter om, at den 56-årige stjerne har fundet sammen med Jennifer Aniston igen. Selv om de altså stadig er gode venner, har Brad Pitt dog ad flere gange joket med sit dating-liv – eller mangel på samme.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_pa_loeber.jpg

En heldig fan får en selfi med Brad Pitt. Foto: MEGA

Under sin vindertale under SAG Awards kom han igen med en kæk kommentar, da han tørt konstaterede, at han hellere måtte få prisen med i sin Tinder-profil.

Så noget tyder altså på, at Brad Pitt og Jennifer Aniston bare er gode venner. Men vi synes nu, at de er søde sammen...

Sponsoreret indhold