Kendte10. oktober 2021

Boyzone-medlemmer sov ved siden af deres døde kammerats kiste

Da Boyzone-medlemmer mistede deres kammerat Stephen Gately, nægtede de at vige fra hans side. Popstjernerne sov derfor i soveposer ved siden af hans kiste dagen inden bisættelsen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det sendte chokbølger gennem hele verden, da det for præcis 12 år siden kom frem, at Stephen Gately var død i en alder af bare 33 år.

Den populære fyr – der var en del af Boyzone – blev fundet død på sin sofa i Spanien af sin ven. En obduktion viste sidenhen, at det var en ikke-opdaget hjertefejl, der tog livet af Stephen Gately den 10. oktober 2009.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/wennphotostwo298778.jpg
 (Foto: MEGA)

Boyzone var på sit højeste, da Stephen Gately pludseligt døde. Foto: MEGA

Tilbage stod ikke kun en popverden i chok og sorg. Stephen Gatelys allernærmeste var – forståeligt nok – hårdest ramt af hans alt for tidlige død.

Hans knuste bandmedlemmer Ronan Keating, Keith Duffy, Shane Lynch og Mikey Graham fløj straks efter nyheden til Spanien for at eskortere liget af deres ven hjem. I samme ombæring udsendte de en hjerteskærende besked:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/wennphotostwo304299.jpg
 (Foto: MEGA)

Man mener, at omkring 3.500 deltog i bisættelsen den 16. oktober 2009. Foto: MEGA

”Vi er fuldstændig knuste over tabet af vores ven og bror, Stephen”.

”Vi har delt så skønne øjeblikke sammen gennem årene, og vi havde alle set frem til at dele endnu flere”, lød det fra de fire bandmedlemmer.

At de var særdeles tætte med Stephen Gately, blev dog allertydeligst, da han skulle bisættes.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/wennphotostwo304302.jpg
 (Foto: MEGA)

Den irske sanger Brian McFadden deltog også i bisættelsen. Foto: MEGA

Dagen inden det sidste farvel, valgte alle fire medlemmer således at slå ring om deres vens kiste.

De medbragte soveposer til St Laurence O'Toole-kirken i Dublin, hvor kisten stod. Og her tilbragte de fire bandmedlemmer så natten inden bisættelsen.

- Vi græd, og vi grinede, og vi kunne høre ham fortælle jokes, og vi kunne høre ham svare os, sagde en berørt Ronan Keating bagefter.

Han kaldte oplevelsen for både “smuk og fantastisk”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotos953257.jpg

En hjertefejl, der ikke var blevet opdaget, tog livet af musikeren i en alt for ung alder. Foto: MEGA

Dagen efter trådte Boyzone-medlemmerne ud af kirken, hvor de overrakte deres soveposer til de mange fans, der også havde tilbragt natten ved kirken.

I alt mødte omkring 3.500 op for at sige et sidste farvel til den irske popstjerne.

Han blev bisat den 16. oktober 2009.

Sponsoreret indhold