Kendte26. november 2019

Boyzone-baby på vej

Ronan Keating skal være far igen. Han venter sit femte barn - det andet barn med konen, Storm.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega77261_002.jpg
 Foto: MEGA

Der er babylykke hos 42-årige Ronan Keating og konen, Storm, 38, som lige har bekræftet, at de venter barn igen.

Boyzone-forsangeren annoncerede den glade nyhed i en live-video med Magic Radio, hvor han fortalte om den kommende familieforøgelse.

- Storm og jeg skal have en baby. Det er virkelig skønt, og hun har det rigtig godt, afslørede den glade far.

Parret har i forvejen sønnen Cooper på to år, og Ronan Keating har i forvejen tre børn, Jack på 20, Missy på 18 og Ali på 14 år, fra sit tidligere ægteskab med Yvonne Connolly, 45.

Ronan Keating var også et smut forbi radioværten Piers Morgan for at fortælle de gode nyheder, og Piers Morgan spurgte ham, hvor mange flere børn, Ronan egentlig gerne ville have – om det var en 20-30 stykker.

– Nej, det er slut nu, sagde Ronan Keating med et smil.

Ronan Keating blev gift med Storm i 2015, efter han havde forladt Yvonne Connolly, som han var gift med fra 1998 til 2015.

Parret nåede at få tre børn sammen, og nu venter han så barn nummer to med Storm.

Sponsoreret indhold