Kendte13. juli 2022

Boris Laursen i karriereskift: Vil sælge Aloe vera-produkter fra udskældt "pyramidespil"

Realityfyren har nu kastet sig ud i et nyt karriereeventyr. Han vil nu sælge Aloe vera-produkter fra firmaet Forever Living
Ifølge sin egen Instagram vil Boris Laursen nu til at sælge skønhedsprodukter i Marbella.
Ifølge sin egen Instagram vil Boris Laursen nu til at sælge skønhedsprodukter i Marbella.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den trænede Boris Laursen har ikke nok i at arbejde som online coach i sydens sol i den spanske by Marbella.

Nu skal der ske noget mere, og hvis man har tjekket Boris’ Instagram i dag, kan man se, at det er noget helt andet end træning og bevægelse, han vil til at beskæftige sig med. Han vil nemlig til at være sælger.

– Jeg bygger det stærkeste brand nu, skriver muskelbundtet i en story.

På billedet er en kasse, der er fyldt med diverse cremer og andre skønhedsprodukter, hvor en ørn er at se på produkternes emballage. Og den ørn er symbolet for det amerikanske firma Forever Living, der i 2021 havde en omsætning for 4 milliarder dollars, hvilket svarer til 29.523.116.329,20 danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hvis firmaet går godt, kan realitydrengen fra Jægerspris godt finde et endnu større smil frem, men der skal arbejdes hårdt for at blive velbetalt i firmaet.
Hvis firmaet går godt, kan realitydrengen fra Jægerspris godt finde et endnu større smil frem, men der skal arbejdes hårdt for at blive velbetalt i firmaet.
 Foto: Dan Mariegaard

Anderledes forretningsmetoder

Og selv om det lyder som mange penge, har firmaet før fået kritik for at minde om et ulovligt pyramidespil.

Produkterne er nemlig ikke nogen, man kan finde på hylderne i butikker. De bliver solgt via selvstændige forhandlere, der rekrutterer hinanden og derved kan tjene flere penge, jo flere man rekrutterer. Derudover får man også en procentdel af den fortjeneste, dem, man rekrutterer, tjener.

Og selv om det kan lyde som nemme penge, er det ikke nødvendigvis sandt. Ifølge firmaets egne tal (link fjernet) er det nemlig 88,6 procent af alle sælgerne, der ikke tjener på deres forretning men i stedet sætter penge til at skulle indkøbe de forskellige cremer, deodoranter og læbepomader til handel.

Forretningsmodellen kaldes for network marketing, hvilket er lovligt modsat pyramidespil, som er ulovlige.

Hård kritik

Det er dog ikke alle, der mener, at et firma som Forever Living er så lovligt, som det giver sig ud for at være.

I en artikel fra Tv2 fortæller økonomen Sanne Udsen, der har en ph.d. i erhvervsøkonomi og har skrevet en bog, der beskæftiger sig med network marketing, at hun ikke bryder sig om firmaet, da hun mener, det er et skjult pyramidespil.

Hun kritiserer, hvordan det er mennesker på toppen af pyramiden, der tjener penge på dem, der er lavere i hierarkiet.

– I almindelige virksomheder går pengene oppefra og ned. I pyramidespil og network marketing går de fra bunden og til toppen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Søskendeparret Fie og Boris Laursen er ikke på talefod for tiden, men tidligere har de begge været involveret i firmaer, der er blevet beskyldt for svindel. 
Søskendeparret Fie og Boris Laursen er ikke på talefod for tiden, men tidligere har de begge været involveret i firmaer, der er blevet beskyldt for svindel.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Tester det af

Hvor i hierarkiet Boris Laursen ligger er ikke til at vide, men noget kunne tyde på, at hvis han skal nå at "opbygge det stærkeste brand", skal der rekrutteres en del sælgere, før det kan løbe rundt.

Og spørgsmålet er også, hvorvidt Boris Laursen vil sælge produkterne.

-Jeg er lige i gang med at teste deres produkter, og så må vi se, hvad næste skridt er, siger han til SE og HØR.

Sponsoreret indhold