Kendte29. april 2020

Boris Johnson er blevet far

Den britiske premiereminister er blevet far til en søn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10577879ht.jpg
 Foto: MEGA

Boris Johnson har travlt med at lede Storbritannien gennem coronakrisen, og nu har den 55-årige premiereminister mere at se til.

Hans forlovede Carrie Symonds har i dag født parrets første fælles barn. Det bekræfter en talsperson over for The Sun.

- Premiereministeren og frøken Symonds er glade for at annoncere fødslen af en sund dreng på et hospital i London tidligt denne morgen. Både mor og baby har det godt. Premiereministeren og frøken Symonds vil gerne takke det fantastiske fødselshold, lyder det fra talspersonen.

Parret annoncerede, at de ventede deres første fælles barn tilbage i februar. I samme ombæring bekræftede de, at de var blevet forlovet.

Boris Johnson er i forvejen far til Lara, Theodore, Cassia og Milo.

Sponsoreret indhold