Kendte14. oktober 2022

Bookmakerne har talt: Disse par ryger i omdans i "Vild med dans"

I aften løber sjette liveshow af "Vild med dans" over skærmen, og spørger man bookmakerne, kan seerne se frem til en meget tæt afgørelse mellem Katerina Pitzner og Joel Hyrland
VMD
Sidste fredag var det den velkendte tv-vært Heidi Frederikke, der måtte forlade "Vild med dans".
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der er lagt op til en rigtig tv-gyser, når sjette program af "Vild med dans" ruller over skærmen fredag aften.

Sidste uges "Vild med dans" fik nemlig rykket godt og grundigt rundt på danse-hierakiet, da Katerina Pitzner røg i omdans, og derfor forudser Danske Spils bookmakere også, at det enten bliver diamantdronningen eller skuespiller og satiriker Joel Hyrland, der skal stille danseskoene på hylden i dag.

Det skriver spiludbyderen i en pressemeddelelse.

Forventer tæt afgørelse

- Vi havde godt nok ikke forventet at se Katerina Pitzner ryge i omdans i sidste uge, men vi kan jo også blive klogere, og derfor er Katerina nu vores varmeste kandidat til at være den næste, der må sige farvel til Vild med dans, lyder det Danske Spils oddssætter og ekspert på "Vild med dans", Mathias Reimer Larsen.

Han er dog ikke helt skråsikker i sin vurdering, da han forventer, det bliver en tæt afgørelse. Derfor mener han også, at Katerina stadigvæk kan nå at overleve til næste uge, og at Joel i stedet kan ryge ud.

- Katerina og Joel fik henholdsvis 31 og 32 point fra dommerne sidste gang, så vi forventer en rigtig tv-gyser, hvor seerstemmerne kan blive altafgørende. Det er svært at pege på den ene frem for den anden, men fordi Katerina var i omdans i sidste uge, så hælder vi mest til, at det bliver hende, der ryger ud, siger Mathias Reimer Larsen.

Spørger man bookmakerne, er det ikke kun i bunden, at man forventer, at løbet bliver tæt.

Der er nemlig ligeledes udsigt til, at der bliver kamp til stregen, når det kommer til de par, der forventes at være med til det allersidste.

- Hvor vi før havde Caspar Philipson som storfavorit i det samlede billede, så vurderer vi nu, at han og Daniel Wagner ligger helt lige, side om side. Der er simpelthen dødt løb i Vild med dans – med Natasha Brock som outsideren, der stadig kan nå at komme først over stregen, siger Danske Spils "Vild med dans"-ekspert.

Sponsoreret indhold