Kendte21. august 2023

Bøvl med helbredet: Rufus Gifford mand indlagt igen

Rufus Giffords mand, Stephen DeVincent, gennemgik i starten af året en kompliceret hjerteoperation. Nu er han indlagt igen
Rufus Gifford blev gift med Stephen DeVincent på Københavns Rådhus i 2015.
Rufus Gifford blev gift med Stephen DeVincent på Københavns Rådhus i 2015.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rufus Giffords mand bad om sin vielsesring efter operation

- Det sidste sted, du fortjener at holde fødselsdag, er tilbage på hospitalet.

Sådan skriver USA's tidligere ambassadør i Danmark Rufus Gifford om sin mand, Stephen DeVincent, i et opslag på Instagram.

Tilbage i januar gennemgik Stephen DeVincent en større operation, da han var ramt af problemer med hjertet.

Og nu er han igen indlagt på hospitalet.

- Men hvis det er det, som 2023 byder os igen, så er jeg lige her. Indlæg også mig. Og du kan tro, at der kommer til at være masser af kage og gaver, når du kommer hjem. Jeg elsker dig så meget. Tillykke med fødselsdagen til mit livs kærlighed.

- Og til jer der elsker ham: Han bliver ok igen. Et mindre tilbagefald, som ikke lader til at være relateret til hjertet, men man kan ikke være for forsigtig. Vi får ham hjem snart, forklarer Rufus Gifford.

I sit osplag skriver den tidligere ambassadør, at han deler den svære nyhed, da hans mange følgere altid har været gode til at hjælpe parret igennem de hårde tider.

Sponsoreret indhold