Kendte4. juni 2009

Bøssepingviner har adopteret

Parret har sammen udruget et æg og passer nu på deres lille adoptivunge
Et lykkeligt tysk pingvinpar har adopteret en lille unge
Et lykkeligt tysk pingvinpar har adopteret en lille unge
 Foto: All Over

Ligestilling mellem homoseksulle og heteroseksuelle har nu nået nye højder. I en tysk zoologisk have, er et homoseksuelt pingvinpar blevet forældre til en lille sød pingvinunge.

De 2 hanner har længe været et fasttømret par, og derfor besluttede personalet i den zoologiske have i Bremerhaven, at det forelskede par skulle have et æg, som de biologiske forældre ikke tog sig af.

- Deres omsorg er rørende. Nøjagtig som hos heteroseksuelle par, siger dyrlæge Joachim Schöne til tyske medier.

De 2 hanpingviner udrugede ægget, der allerede klækkede i slutningen af april. Siden da har de 2 fædre haft travlt med at tage vare på deres lille guldklump, som de mader med gennemtygget fiskegrød.

Det er meget naturligt med homoseksualitet i dyreverdenen. Ud af de 20 pingviner, som bor i Bremerhaven, danner 6 af dem par med en af samme køn.

Sponsoreret indhold