
To børn er rigeligt: Rasmus Staghøj er blevet steriliseret

LÆS OGSÅ: Rasmus Staghøj takker for opmærksomheden efter fyring
I slutningen af 2023 blev Rasmus Staghøj og hans hustru, Katrine, forældre for anden gang. Men familien skal ikke være større.
Det er parret helt enige om, og "Go' Morgen Danmark"-værten har derfor valgt at blive sterilisteret.
Det fortæller han i et interview med Jyllands-Posten.
- Indgrebet var stort set smertefrit. Jeg havde faktisk regnet med, at det gjorde mere ondt. Jeg var selvfølgelig øm nogle dage, men det gik fint med mild smertestillende. Efterfølgende har alt været, som det plejer, fortæller han.
Her siger den 40-årige tv-vært også, at det egentlig ikke var en tanke, der havde strejfet ham, da han bare havde tænkt, at hustruen tog ansvaret for prævention - lige indtil han i morgenstudiets sofa havde besøg af en mand, som selv var blevet steriliseret.
Herefter havde Rasmus Staghøj en række samtaler med hans hustru, hvor det gik op for ham, at det egentlig var tåbeligt, at hustruen skulle blive ved med at fylde sig med hormoner, når de var sikre på, at det var slut med børn.
I juli fik han derfor endeligt foretaget indgrebet.
Rasmus Staghøj blev oprindeligt kendt som vært og journalist på TV 2 Sporten, men i efteråret 2023 blev han pludseligt fyret.
Men afskeden fra TV 2 varede ikke længe. Allerede foråret efter blev han hyret ind som gæstevært på "Go' Morgen Danmark", hvilket året efter blev vekslet til en fast tjans på programmet, ligesom han også dukkede op som deltager i "Vild med dans".
For nylig fik han også debut i den sene version af programmet, "Go' Aften Live", ligesom han også er vært på TV 2 News.
I 2021 blev han far for første gang, da Katrine fødte sønnen Charlie, der i slutningen af 2023 blev storebror. Efter fire års forlovelse blev parret gift i slutningen af 2024.
