Kendte2. februar 2020

Bodil Jørgensen smed tøjet: Nøgenkamp for datteren

Der er for meget fokus på udseendet og nye røve, mener "Badehotellets" matriark, der er spillet af Bodil Jørgensen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bodil_joergensen_jsu.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

En nøgen Bodil Jørgensen slængede sig i hvert et dansk supermarked og kiosk for et par uger siden.

Skuespilleren havde smidt tøjet på forsiden af Alt for damerne og fortalte samtidig, at hun har været meget usikker over sin egen krop som ung. Og selv om alderen er nået 58 år, var hun stadig i tvivl, om hun ville vise resten af verden, hvordan hun ser ud under tøjet.

– Jeg var lidt loren ved det og tænkte også, hvordan det mon skulle ende. Men jeg har kun fået positiv feedback. De negative ville nok heller ikke sige "sikke noget lort" til mig, siger Bodil Jørgensen, der både er aktuel i den nye, syvende sæson af "Badehotellet" og i biograffilmen "De forbandede år".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/badehotellet_16.jpg
 (Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

– Molly har jo moralen og idealerne på plads. Hun er meget rummelig og siger ja til, at Amanda overtager og endda sætter en mandlig, fransk kok i køkkenet. (Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

– Det med billedet skulle virke som en provokation, men i vores pornoficerede verden er det jo lige meget, at jeg står der med ryggen til.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Kig ind, ikke ud

Det var dog ikke kun for at glæde husarerne, at den populære skuespiller smed kludene. Hun ville samtidig gøre op med et forskruet syn på kroppen, som både har ramt ung og gammel.

– I min alder er der så meget forskrækkelse og angst for at blive gammel.

Min datter er 11 år, og det varer ikke længe, før hun vil blive tilbudt en plastisk operation på en eller anden hjemmeside, hvor hun bliver opfordret til at ønske sig en ny røv af mor og far i gave. Det er fandme ærgerligt.

– Den tid, man bruger på at gå op i sit udseende, bruger man ikke på at gå op i sit indre, siger Bodil Jørgensen, der håber, at hun kan være med til at vise kvinder såvel som piger, at en almindelig krop uden kosmetiske indgreb også er smuk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bodil_joergensen_og_rigmor_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Bodils datter, Rigmor, er blevet 11 år, og mor frygter allerede, at hun ønsker sig en ny røv i fødselsdagsgave, når hun fylder 18. (Foto: Martin Høien)

Moderlige råd

Det er syvende år i træk, at humørbomben er med i TV 2's store seriesucces, og hun nyder altid at møde op til optagelserne.

– En af grundene til, at jeg elsker at komme her på "Badehotellet", er de unge piger, jeg har i køkkenet. Vi har det så sjovt sammen. Det er så dejligt at møde unge skuespillere og hjælpe dem lidt og sige, at det hele nok skal gå.

Nogle gange spørger de til andre roller og "skal jeg være med til den revy?", og så får vi en snak om det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bodil_joergensen_jsu.2.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Kvinderne har et godt sammenhold, når der indspilles "Badehotellet" – og Bodil bliver glad, når de unge spørger hende selv eller de andre garvede damer som Anette Støvelbæk, 52, og Sonja Oppenhagen, 71, til råds mellem optagelserne. (Foto: Jesper Sunesen)

– Når de så kommer til næste sæsons indspilninger og siger "det var godt, at du sagde det der," så er det jo endnu mere fantastisk, fortæller Bodil Jørgensen.

Sponsoreret indhold