Bob Sagets enke scorer berømt skuespiller

Det er efterhånden to år siden, at komikeren og tv-stjernen Bob Saget på tragisk vis blev fundet død på et hotelværelse.
Nu ser det ud til, at hans enke, 44-årige Kelly Rizzo, har formået at finde kærligheden på ny.
I hvert fald bekræftede hun forleden, at hun er blevet kæreste med den berømte skuespiller Breckin Meyer, der er kendt fra film som "Clueless", "Road Trip" og "Ghosts of Girlfriends Past".
Bekræftelsen fandt sted til en kendisfest i forbindelse med Grammy Awards, der løb over stablen natten til mandag dansk tid.
Her troppede Kelly Rizzo nemlig op hånd-i-hånd med den fem år ældre Breckin Meyer på den røde løber.
Det skriver E! News.
- Det tog lidt tid at komme til det punkt, hvor jeg kunne sige til mig selv: "Okay, jeg tror, han (Bob Saget, red.) vil være glad på mine vegne", sagde hun til det amerikanske medie om sit nye forhold.
Kelly Rizzo understregede videre i interviewet, at Bob Sagets tre døtre, 36-årige Aubrey, 34-årige Lara og 31-årige Jennifer, alle har givet forholdet deres velsignelse.
- Det er vidunderligt. Det betyder bare så meget at have deres accept og støtte, lød det fra enken.

Kelly Rizzo og Bob Saget nåede at danne par i seks år, før han døde i januar 2022.
Læs mere om dødsfaldet her.