Bob Saget ramt af utallige familietragedier: Så mange døde i en ung alder

Verden vågnede til et chok, da det natten til mandag kom frem, at den amerikanske komiker og skuespiller Bob Saget var fundet død på sit hotelværelse

"Full House"-stjernen blev blot 65 år, og en dødsårsag er i skrivende stund ikke meldt officielt ud. 

Men i hans selvbiografi “Dirty Daddy: The Chronicles of a Family Man Turned Filthy Comedian” fra 2014 antydede Saget selv, at et langt liv bestemt ikke lå i kortene i hans familie. 

Hans storesøster Andrea døde af en hjerneblødning tilbage i 1985. Hun blev blot 34 år gammel. 

Ni år senere - i 1994 - døde hans 47-årige søster Gay som følge af den autoimmune sygdom systemisk sklerodermi.

Artiklen fortsætter under tweetet

Efter Gays død blev Bob Saget bestyrelsesmedlem hos Scleroderma Research Foundation, hvor han arrangerede velgørenhedsmiddage med folk som Robin Williams, Billy Crystal og Jimmy Fallon på gæstelisten. 

Besat af døden

I et interview med radioværten Howard Stern fortalte komikeren også, at tre af hans onkler døde af hjerteanfald, før de fyldte 40, og i sin selvbiografi beskriver Saget, hvordan de mange dødsfald i hans nære familie gjorde, at han var "besat af døden" fra en ung alder af. 

- Som I ved, døde mange af mine familiemedlemmer i en ung alder. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville klare mig gennem 50'erne, skrev han i 2014, hvor han fyldte 58 år. 

Artiken fortsætter under billedet

Dette er det sidste foto, Bob Saget postede på sin Twitter. Han havde netop færdiggjort et show i den amerikanske by Jacksonville. Foto: MEGA

Sagets forældre, moren Dolly og faren Benjamin, døde i henholdsvis 2014 og 2007, og deres tre børn er nu også døde. 

Bob Saget efterlader sig sin anden hustru, Kelly Rizzo, og tre børn, som han fik med sin første hustru, Sherri Kramer Saget.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close