Kendte11. januar 2022

Bob Saget pludseligt død: Her er hele det triste 911-opkald

Mandag morgen vågnede verden til nyheden om, at den kun 65-årige skuespiller og komiker Bob Saget var blevet fundet død. Nu er det triste opkald til 911 blevet frigivet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var kun timer efter, at den kun 65-årige komiker og ”Full House”-stjerne Bob Saget havde optrådt med sit show, da han pludseligt blev fundet liggende på sit hotelværelse i Orlando, Florida.

Politiet kunne kort efter bekræfte de triste nyheder på deres Twitter-profil, da de beskrev, at de søndag var blevet kaldt ud til Ritz-Carlton hotellet, efter en anmeldelse om en livløs mand.

Hvad, der tog livet af den elskede stjerne er endnu ikke bekræftet.

Men nu har Us Weekly fået mulighed for at gengive hele det triste 911-opkald, som en af hotellets medarbejdere foretog kort efter fundet, hvor det er tydeligt, at der ikke var noget at gøre for stjernen.

- Vi har en gæst på et værelse, der ikke reagerer, lyder det forholdsvist roligt fra medarbejderen, der fortsætter:

- Min betjent fortæller mig, at der ikke er nogen puls. Han reagerer ikke, han trækker ikke vejret, og der er ingen puls.

Herefter bliver vedkommende stillet om i telefonen.

Fundet liggende

De første til at ankomme til hotellet var Orange County Fire Rescure, hvorefter betjenten Adrian Gonzales dukkede op.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bob_saget_front.jpg
 Foto: MEGA

Bob Saget blev kun 65 år gammel. Foto: MEGA

Det beretter Us Weekly, der har fået aktindsigt i politiets rapport.

- Da jeg ankom til stedet, var vedkommende, der senere er blevet bekræftet til at være Bob Saget, blevet erklæret død klokken 16.18, står der blandt andet, mens det videre beskrives af betjenten, hvordan der allerede på daværende tidspunkt var blevet spærret af til værelset for at lave yderligere undersøgelser af, hvad der for nu stadig defineres som et gerningssted.

I rapporten står det videre beskrevet, hvordan rummet så ”ordentligt” ud, mens at det bekræftes, at Saget blev fundet liggende i sin seng ved dødstidspunktet.

- Hans venstre arm lå over hans bryst, mens hans højre arm lå langs hans side. Der var ingen tegn på traumer af nogen art.

Kunne ikke få fat på ham

Skuespilleren skulle have tjekket ud fra sit værelse søndag, og hans familie havde ikke kunne komme i kontakt med ham, hvorfor personalet besøgte værelset.

Her blev der banket adskillige gange på døren, men der kom intet svar.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega818920_007_1.jpg
 Foto: MEGA

Bob Saget blev gift med Kelly Rizzo tilbage i 2018, efter de to mødte hinanden i 2015. Foto: MEGA

Bob Saget efterlod sig sin hustru, Kelly Rizzo gennem de seneste tre år samt døtrene Aubrey på 34, Lara på 32 og Jennifer på 29, som han fik med sin tidligere hustru.

Sponsoreret indhold