Blive "Blonde" om Marilyn Monroe den mest vanvittige film i år? Instruktøren siger ja!
Med Ana de Armas i hovedrollen som Hollywood-ikonet Marilyn Monroe, er det ikke så underligt, at "Blonde" er en af de mest ventede film i 2022.
Og det store filmprojekt bliver ikke mindre interessant af, at det er instruktøren Andrew Dominik, der står bag filmen om Marilyns liv.
"Blonde" har været undervejs i mere end ti år og er baseret på Joyce Carol Oates bog af samme navn, der allerede har set en version af den kommende film. En version, hun kalder både "forstyrrende" og "brilliant".
Artiklen fortsætter efter billedet...
Ifølge filmens instruktør, der også står bag genistregen "The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford" fortæller til Collider, at filmen med Ana de Armas i hovedrollen faktisk har været færdig i et stykke tid.
- Den kunne godt være udkommet i sidste del af sidste år, men den tog et stykke tid at klippe. Alle mine film tager lang tid at klippe, siger Andrew Dominik og fortæller, at han i stedet håber på, at filmen når at komme med på den prestigefyldte Venice Film Festival i september.
- "Blonde" er en film for alle de uelskede børn i verden. Den er ligesom, hvis "Citizen Kane" og "Raging Bull" fik en datter, siger han om, hvad man kan forvente af den kommende Marilyn Monroe-film.
Filmen har fået en såkaldt "NC-17"-rating. Det betyder, at filmen ikke anbefales for børn og unge under 17. Det betyder også, at vi godt kan forvente en film med voldsomt indhold.
Mens vi venter på, at "Blonde" får en premieredato, kan vi se frem til at se dokumentarfilmen "The Mystery of Marilyn Monroe: The Unheard Tapes", der har premiere på Netflix den 27. april.
Se traileren til "The Mystery of Marilyn Monroe: The Unheard Tapes" øverst i artiklen.