Blev skilt sidste år: Nu er Lily Allen på datingmarkedet igen, men der er ét problem..

LÆS OGSÅ: Lily Allen havde aldrig haft sex ædru - men så mødte hun David Harbour
Skal man finde kærligheden i 2025, foregår det oftest gennem en app på telefonen.
Tinder, Bumble eller Hinge er bare eksempler, og den verdenskendte sanger Lily Allen bruger sidstnævnte. Eller det vil sige, det gjorde hun.
For hun er blevet udelukket fra appen, fortæller Daily Mail.
Det er sket, fordi appen troede, at hun var en person, der forsøgte at udgive sig for at være Lily Allen.
Hun blev sidste år skilt fra skuespilleren David Harbour, der især er kendt for sin rolle som Jim Hopper i Netflix-hittet "Stranger Things", men er nu klar på at finde kærligheden på ny.
Og måske hun allerede har fundet en ny, for hun svarer rigtig mystisk, da Daily Mail spørger hende:
Har du fundet en ny?
- Måske.
Hvis hun har, har vejen derhen ikke været let. Hun fortæller nemlig, at det er svært at finde en ny flamme, når den gamle ikke helt er slukket endnu.
- Der er ikke noget mere deprimerende end hundredvis af menesker, der slet ikke minder om den person, du savner. Det er bare sådan: "Nej, det er ikke ham. Det er ikke ham. Det er ikke ham", fortæller hun.
Harbour og Allen blev gift i 2020. Hun har to børn fra tidligere forhold, og han har ingen børn.
