Kendte18. november 2020

Blev kun 14 år: "Masterchef Junior"-deltager er død

USA er lige nu i chok, efter den bare 14-årige "Masterchef Junior"-deltager Ben Watkins er gået bort
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Livet var knap nok begyndt for "Masterchef Junior"-deltageren Ben Watkins, før det endte.

I en alder af bare 14 år er den unge tv-stjerne gået bort, efter han sidste år fik kræft.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt TMZ og People. Dødsfaldet bliver bekræftet af familien.

Ben Watkins havde bestemt ikke noget nemt liv, da han var bare 11 år mistede han begge sine forældre.

- Efter han mistede begge sine forældre i september 2017, har vi altid beundret Bens styrke, mod og kærlighed til livet, skriver hans onkel og bedstemor i en udtalelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/master-chef-jr-star-ben-watkins-13-diagnosed-with-rare.jpg
 Foto: Fox

Ben Watkins har deltaget i den amerikanske version af "Masterchef Junior" (Foto: Fox)

Ben Watkins blev for alvor kendt, da han imponerede amerikanerne med sine madlavningsevner i "Masterchef Junior".

Han var med i sæson seks, da han var bare 11 år, og Ben blev hurtigt en fanfavorit blandt seerne.

Sidste år fik han diagnosticeret en ekstremt sjælden type kræft, og det fik "Masterchef"-værten Gordon Ramsay til at sende ham en video og ønske god bedring.

Det kunne dog ikke redde Bens liv, og han døde mandag efter at have kæmpet mod kræften i over et år.

Sponsoreret indhold