Kendte4. marts 2020

Blev kaldt tyk: Carrie Underwood spiste 800 kcal om dagen

Den amerikanske sanger indrømmer, at hun lod onde kommentarer på nettet diktere hendes diæt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10482220nx.jpg
 Foto: MEGA

Som kendt ansigt skal man lægge ører til mange onde kommentarer - især på nettet. Det kender den amerikanske sanger Carrie Underwood alt til.

I et nyt interview med magasinet Women's Health afslører den 36-årige countrystjerne, at hun lod onde kommentarer på nettet styre hendes liv.

Hun så engang kommentaren "Carrie er ved at blive fed" på nettet, og det satte sit aftryk på den dengang spirende stjerne.

- Jeg burde ikke gå op i, hvad andre tænker om mig, lyder det fra sangstjernen i det ærlige interview.

Underwood afslører, at hendes kropsfiksering endte med at blive så ekstrem, at hun på et tidspunkt kun indtog 800 kcal om dagen, men det var - forståeligt nok - umuligt for hende at overholde så striks en diæt.

- Jeg ville falde af hesten, få det dårligt og så fortsætte i den onde cirkel, genkalder hun i interviewet.

- Din krop skriger: "Jeg har brug for flere kalorier, jeg har brug for kulhydrater.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_10484290fu.jpg
 Foto: MEGA

Carrie Underwood til prisfest i november 2019. Foto: MEGA

I dag er Carrie Underwood mor til to - Isaiah på fire og Jacob på en måned - og hun bruger nu både en personlig træner og diætist for at holde sin krop i topform på en sund måde.

- At være i fysisk god form gør alt andet muligt, slår sangeren fast.

Sponsoreret indhold