Kendte23. marts 2024

Blake Lively gjorde grin med prinsesse Kate: Nu siger hun undskyld

Den amerikanske skuespiller lavede i sidste uge sjov med Kates photoshop upser, men efter sandheden om Kates tilstand er kommet frem, trækker Lively i land
Blake Lively var lidt for hurtig på aftrækkeren, da hun lavede sjov med prinsesse Kate. Nu undskylder hun, efter det er kommet frem, at prinsesse har kræft.
Blake Lively var lidt for hurtig på aftrækkeren, da hun lavede sjov med prinsesse Kate. Nu undskylder hun, efter det er kommet frem, at prinsesse har kræft.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix & Handout/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Peter Falktoft i stor sorg: - Jeg har mistet min bedste ven

Den 10. marts trak prinsesse Kate et familiefoto tilbage, da det viste sig, at hun havde været en tur i photoshop.

Prinsessen undskyldte dagen efter for den store fejl, men der gik ikke længe før hun blev gjort til grin på de sociale medier.

En af de kendte som gjorde grin med Kates fejl var den amerikanske skuespiller Blake Lively, 36.

Her lagde hun et tydeligt redigeret billede op på Instagram i forbindelse med en reklame for Betty Buzz, og skrev blandt andet i beskrivelsen.

- Nu ved I, hvorfor jeg har været savnet.

Efter fredagens choknyhed fra Kate, hvor hun afslørede, at hun har kræft, har Blake Lively fået dårlig samvittighed.

Opslaget er nemlig blevet slettet, og så har ”Gossip Girl”-stjernen valgt at undskylde på en Instagram-story.

- Jeg er sikker på, at ingen bekymrer sig i dag, men jeg føler, at jeg bliver nødt til at erkende det. Jeg lavede et fjollet opslag angående photoshop-fejlen, og åh mand, det opslag har græmmet mig i dag.

- Undskyld. Sender kærlighed og alt det bedste til alle, altid.

Hvor er din undskyldning, Kim?

Imens Blake Lively har indset, at hendes jokes i den grad gav bagslag, har en anden af de største personligheder endnu ikke indrømmet samme fejl.

Kim Kardashian lagde for knap en uge siden et opslag op, hvor hun i beskrivelsen skrev ”On my way to go find Kate”, og allerede på dagen for opslaget, fik hun massiv kritik i kommentarsporet.

Og efter Kates kræftafsløring har Instagram-hæren ikke set sig tilbage.

Få timer før prinsesse Kate lagde videoen på Instagram, uploadede Kim Kardashian et meget uskyldigt billede af en regnbue.

Da klokken blev 19.00 dansk tid og nyheden fra det britiske kongehus kom ud, er det væltet ind med negative kommentarer i Kim Kardashians kommentarspor.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-23/kimkardashian.jpg
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold